Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Få sigtelser i Nordjylland: Her er der sigtet flest for overtrædelse af corona-forbud

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Der har indtil videre været 197 sigtelser for overtrædelse af påbud og forbud siden tiltagene, der skal forhindre spredning af corona-virus, trådte i kraft d. 18. marts 2020.

Det skriver BT i dag.

Det er Rigspolitiet, der har lavet en opgørelse over sigtelserne, og hvor de er udstedt i landet.

8. april skrev vi, at Nordjyllands Politi ikke har haft så travlt som mange af deres kolleger i bl.a Odense og København. Faktisk var der kun uddelt tre bøder på det tidspunkt.

Og bødeblokken er blevet i lommen hos de nordjyske betjente, for den nyeste opgørelse viser, at Nordjylland stadig kun står for 3 ud af de i alt 197 sigtelser.

Senest var det et bordel på Østerbro som trods tidligere besøg af politiet fortsatte med at holde åbent. Derfor fik de en bøde på 5.000 kr.

Bordeller og prostituerede må på samme måde som frisører, massører og andre fag hvor man “kommer tæt på hinanden” heller ikke holde åbent frem til foreløbig 10. maj.

Københavns Vestegns politi står for langt de fleste sigtelser med hele 91 af slagsen, mens Bornholm og Nordsjælland står for et rundt 0.

Sigtelser i politikredsene

Nordjylland: 3
Østjylland: 19
Midt-og Vestjylland: 5
Sydøstjylland: 15
Syd- og Sønderjylland: 8
Fyn: 9
Sydsjælland og Lolland-Falster: 7
Midt- og Vestsjælland: 5
Nordsjælland: 0
Københavns Vestegn: 91
København: 35
Bornholm: 0

I alt: 197

18. marts trådte forbuddet mod større forsamlinger (ikke mere end 10 personer ude og inde) i kraft, som indtil videre gælder frem til 10. maj.

Fra den 8. april har det været muligt for politiet at forbyde ophold på offentlige steder, hvis der ikke kan holdes den nødvendige afstand.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.