Få samlet alle dine lån hos Finbino og nyd Aalborg i fulde drag

Skrevet af: Martin M. Jørgensen

Annonce

Aalborg er igennem tiden vokset sig til at blive Danmarks 4. største by, og det siger bestemt ikke så lidt. Flere og flere mennesker strømmer til byen i håbet om, at finde et trygt og dejligt hjem. Men eftersom så mange nye mennesker kommer til hvert år, så er det bestemt ikke helt billigt. Har du overvejet hvad du kan gøre?

Hvad gør et samlelån godt for?

Det er de færreste storbyer der er decideret billige at bo i. Faktum er, at når der er stor popularitet iblandt bestemte byer, så er det oftest også dem der er dyrest at bo i. Det er enormt træls, men sådan er det nu engang. Aalborg er bestemt ingen undtagelse. Du kan dog være heldig at finde billigere boliger, hvis du leder grundigt nok. Mange af os er dog nået den alder, hvor seriøse ting, såsom lån er blevet en del af livet. Der er intet i vejen med at have lån, men det kan eventuelt være en fordel for dig, der har flere lån, at tage et kig forbi Finbino, en låne-sammenligner, som kan hjælpe dig med at få et bredere overblik over din økonomi. Derudover kan du overveje et af de mange muligheder for samlelån? Du kan se her lige nedenfor, hvorfor vi netop synes du burde overveje et samlelån:

  • Det samler alle dine lån ét sted
  • Det kan give dig langt mere overblik over din økonomi
  • Du har alle dine lån hos den samme låneudbyder
  • Omkostningerne ved et samlelån kan være betydeligt lavere, end ved flere separate lån
  • Stressen ved at have for mange lån forsvinder hurtigt med denne type lån

 

Derfor kan et samlelån være en livredder

Som du nok kan læse, så er der rigeligt at tage fat i. Et samlelån ér altså ofte en god idé, især til dig der har mere end et lån, og som ønsker at samle det hele et sted. Jo ældre vi bliver og jo flere ting vi skal, såsom bilkøb, huskøb, børn og hvad der ellers har tendens til ikke at være en helt billig fornøjelse, kræver hurtigt mange penge lige nu og her. Det er de færreste mennesker der bare kan smide et stort beløb penge, uden at skulle mangle det gevaldigt på kontoen. Derfor er vi så mange der optager lån, men vi tænker ikke altid over hvor vi optager dem henne, så længe de er billigst for os. I mange tilfælde er det dog endnu billigere at samle lånene ét sted. Lad os antage, at du leder efter en lækker bolig i Aalborg, så vil de fleste helt sikkert tage et lån, men hvorfor så ikke samle det lån med alle dine andre lån? Vi har herunder lavet en tabel der remser nogle af grundene til, at du bør overveje et samlelån:

Du bevarer overblikket ved at samle det hele et sted
Du kan undgå at skulle betale for hvert enkelt lån, men mere som en samlet enhed
Gebyrer vil automatisk blive billigere
Det er bedre for mange at samle alle dine lån hos en udbyder

 

Samlelån kan gøre det billigere for dig

Vi kender nemlig ikke mange der blot kan smide pengene til et hus, kontant. Selvom det er en vidunderlig følelse at blive husejer, så kan det være stressende at tænke på lånet, så gør dig selv den tjeneste at samle dine lån, så du ikke bliver endnu mere stresset end hvad godt er. Mange danskere optager hvert år nye lån, dog forskellige steder. Selvom det måske ikke synes at hverken stresse eller påvirke dig i det du optager lånet, så kan det have alvorlige konsekvenser for mange. Det kan nemlig hurtigt blive ganske uoverskueligt, hvis ikke du som minimum overvejer et samlelån. Dette samlelån kan nemlig være med til at tæmme den vilde gæld. Tv2 skriver blandt andet: ”Ifølge en ny opgørelse fra kreditoplysningsbureauet Experian, som står bag det berygtede RKI-register, står 231.582 personer registreret som ’dårlige betalere’ – et tal, der er vokset og vokset de seneste par år”. Disse ”dårlige betalere” kan simpelthen skyldes manglende overblik over dine lån. Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen kommer med en løsning der lyder på ”Hvis du føler, at økonomien er kørt ud over kanten, bør du som det første forsøge at danne dig et overblik over din økonomi. Har du mange forskellige mindre lån, så tal med banken om, hvorvidt det er muligt at samle gælden under ét lån”. Samler du alle lånene under ét, så har du mulighed for at få et realistisk syn på din økonomi, og rent faktisk gøre noget ved det, hvis det halter.

Hvem vælger samlelån?

Men hvem er det egentlig der optager disse samlelån? Ud fra grafen ovenfor, kan du se at den største procentdel er folk med en samlever, efterfulgt af de af os der er skilt og gift. Det er altså oftest i fællesskab, eller grundet større beslutninger, at vi vælger at samle vores lån. Dette giver god mening, eftersom du som samlever eller ægtefælle ofte optager bil eller huslån, og hvis du skal skilles, så skal du måske have dig dine egne lån, fremfor at have et fælleslån med din ex-partner. Det er dog ikke tilfældigt at flere og flere optager denne type lån. Det er netop hvad mange banker ønsker. Det kan tydeligt mærkes på den faldende rente. Men hvad betydning har en lav rente egentlig på din økonomi? I Berlingske er der lavet en artikel med Jesper Rangvid, som er professor på CBS. Her taler han blandt andet om, at den lave rente kan have en positiv effekt på vores økonomi, men at det er vigtigt at være varsom ”Jeg tror, man skal passe på med at indrette sin privatøkonomi efter, hvor man tror, renten går hen. Det vil jeg fraråde. Vi er i et helt exceptionelt lavt renteniveau, og derfor kan den altså også godt stige”.

Der vil altid være positive og negative aspekter af både høje og lave renter, så derfor er det godt at være opmærksom på både fordelene og ulemperne, inden du blot vælger det lån med den umiddelbare laveste rente. Som demonstreret nedenfor, så kan du se, at fremfor at skulle betale procenter af alle dine mange forskellige lån, så kan du med et samlelån i nogle tilfælde nøjes med at betale for det ene. Du kan i hvert fald undgå de mange gebyrer ved hvert enkelt lån. Hvorfor dog betale flere penge end hvad der er nødvendigt? Hos Finbino kan du se mange gode muligheder for samlelån. Det kan aldrig skade at tage et kig på hvad dine muligheder egentlig er. Ville det ikke være rart at have alle dine lån samlet et sted?

Aalborg i rød zone: Flere testbiler og personale hentes fra andre steder i landet

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Aalborg Kommune er lige nu i den forkerte røde zone på Danmarkskortet på Statens Serum Institut.

Seneste opdaterede tal er, at Aalborg har et incidens-tal på 69, hvilket betyder, at man har 69 smittede per 100.000 indbyggere.

Tallet skal gerne være omkring de 20.

Brønderslev Kommune er også mørkerød med et incidens-tal på hele 182.

Region Nordjylland får nu hjælp fra andre regioner, da der ses et stigende og stort smittetal i størstedelen af de nordjyske kommuner.

Samtidig er 18 af regionens podere blevet hjemsendt, da en enkelt poder har vist sig smittet med coronavirus. Tre lånte testbiler samt yderligere personale er på vej.

Kilde: Statens Serum Institut

Testbiler fra Midtjylland og personale fra Sjælland

Der er yderligere testkapacitet på vej til Nordjylland.

Fra i dag mandag kommer der hjælp fra både Region Sjælland og Region Midtjylland, da en nordjysk poder er blevet konstateret smittet – og dette har resulteret i, at 18 andre podere – alle medicinstuderende – er blevet hjemsendt, og forbliver det indtil, der foreligger to negative prøvesvar.

Samtidig ses et stigende og bekymrende smittetal i hele regionen.

“Vi oplever et meget stort pres for at lade sig teste. Det skyldes de bekymrende smittetal fordelt i hele regionen.

Derfor er det utroligt godt, at andre regioner nu prioriterer nogle af deres testressourcer til Nordjylland,” siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Blev opsat testcenter midt i Aalborg på en dag

Hun fortæller, at regionen konstant arbejder benhårdt på at øge testkapaciteten.

Blandt andet blev der med under en dags varsel opsat et midlertidigt teststed i Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor der søndag blev testet 850 borgere.

Derudover er fire dage med test i Dronninglund overstået – her er over 4000 borgere blevet testet.

“Den meget store testaktivitet sammenholdt med at 18 podere nu er hjemsendt, gør at vi rækker hånden ud til andre regioner, og de har på under halvanden time sørget for at sætte hurtigt ind hos os, så vi opmander midlertidigt med tre testbiler og 11 ekstra podere,” siger Ulla Astman.

Der er i den seneste tid blevet opjusteret kraftigt på den nordjyske testkapacitet, og regionen arbejder hele tiden på at optimere og maksimere testkapaciteten, så man også kan være med til at stoppe smittekæder hurtigt og effektivt gennem test, opsporing og isolation.

Aktuelt er der ved at blive oprettet endnu flere faste teststeder i hele regionen, så der kommer et nært og hurtigt testtilbud til alle nordjyder.

Samtidig er der også allerede flere gange blevet opjusteret på antallet af mobile testenheder, som kører ud til de steder, hvor der er størst behov.

 

Nyt legetøjskoncept kommer til Aalborg: Her får børnene nyt legetøj hver måned

Skrevet af: Redaktionen

Som børnefamilie vil man gerne have nemme og overskuelige løsninger, så man kan få så meget kvalitetstid med sit barn som muligt.

Mange gange skal man dog handle, sortere og finde ud af, hvad der er det helt rigtige. For hvilken slags legetøj både udvikler og underholder ens barn på det stadie, det er på lige nu?

Alt dette har det nye koncept LeJetøjskassen svaret på.

Hver måned, fra barnet er 0 til 3 år, modtager man som abonnent på LeJetøjskassen en kasse med kvalitetslegetøj, som er specielt udvalgt ud fra forskning til at passe til barnets udviklingstrin.

“Jeg sammenligner tit konceptet med en måltidskasse, fordi vi har gjort alt forarbejdet.

Vi leverer en afmålt portion viden om dit barns udvikling og de rette ingredienser i form af legetøj til at kunne skabe en meningsfyldt leg med dit barn,” siger iværksætteren bag LeJetøjskassen Dorthe Klitgaard.

Legetøjet, som er i LeJetøjskassen, er til gavn for både barnet og miljøet, fordi det genbruges hver måned – selvfølgelig efter omhyggelig rengøring og sterilisering.

Det rette legetøj på det rette tidspunkt

Både tiden under barsel og efterfølgende kan være hård.

Sorte rander, konstant søvnunderskud og et overforbrug af kaffe var bare nogle af de ting, Dorthe Klitgaard selv oplevede.

Derfor satte hun sig for at gøre hverdagen nemmere for andre.

“Under min barsel gik det op for mig, at viden omkring babyers mentale udvikling burde aktiveres i relation til legetøj.

Det gav bare så god mening at lave et legetøjskoncept, der skulle sørge for, at alle børn kan få det rette legetøj på det rette tidspunkt,” fortæller hun.

Netop det rette legetøj på det rette tidspunkt er et hovedfokus hos LeJetøjskassen.

Udvælgelsen af legetøj sker på baggrund af en række eksperters udsagn samt den poplære bog om tigerspring, ”Vidunderlige Uger”, så der bliver sørget for, at både stabletårn, biler og legetøjsklaverer kommer til barnet, når det passer perfekt i forhold til udviklingstrinnet.

Selve konceptet

For iværksætteren Dorthe Klitgaard har det været altafgørende at gøre hverdagen som forælder så nem som mulig i forhold til at underholde og udvikle kognitivt og motorisk sit barn.

Det omfatter altså også fragten af legetøjet, der sker ved din hoveddør hver måned. Nemt og enkelt.

Men det er ikke det eneste. For bag konceptet gemmer der sig også et ønske. At stoppe overforbruget og have fokus på kvalitet.

“Vi sender kun legetøj ud, der er i topkvalitet. Vi vil væk fra overforbrug og rodebunker af legetøj og have mere kvalitet – både når det gælder leg og legetøj,” siger Dorthe Klitgaard.

Intropris til Aalborg

Aalborgenserne er de første i landet, der får mulighed for at prøve LeJetøjskassen af.

Det lanceres med en intropris på 299 kr./måned resten af året.

Den pris er uden nogen former for binding eller noget som helst skrevet med småt af en ganske simpel årsag: Det skal være nemt at være forælder.

Læs mere om konceptet og tilmeld dig www.lejetojskassen.dk

International triumf: 17-årige Valdemar vinder kæmpe Formel 4-løb

Skrevet af: Michael Qureshi

17-årige Valdemar Eriksen, der har sin skolegang i Aalborg, kørte i weekenden tredje afdeling af det spanske F4-mesterskab på den 4,4 km lange Formel 1-bane Circuito de Jerez i Spanien.

Valdemar startede P6, men kørte et fejlfrit løb med en super start og gode overhalinger, og kunne dermed køre over stregen som vinder.

Det spanske Formel 4-mesterskab er ét af de største og hårdeste i verden med 20 kørere og top-10 kørte i dagens løb alle deres hurtigste omgang indenfor en tiendedel af et sekund af hinanden, hvilket bevidner, at konkurrencen er vanvittig tæt.

Var uheldig lørdag – men kørte sig til tops søndag

Valdemar fik en kanonstart på Løb 1 lørdag eftermiddag og lå P5 efter kun 2 omgange, men da en forankørende bremsede uventet tidligt, ramte Valdemar ham desværre og endte i gruset.

I løb 2 søndag eftermiddag startede Valdemar P6, fik en god start igen, og overhalede sig stille og roligt gennem feltet indtil han 2 omgange før det ternede flag overhalede sig til P1 og opbyggede et forspring på et sekund inden han krydsede stregen som vinder.

MP Motorsport har siddet på stor set alt denne sæson, og med 7 kørere i feltet, har det været svært. Valdemar viste dog i dag, at når teamet og ham selv rammer det hele rigtigt, er de ikke urørlige.

En fantastisk sejr

“Jeg er så glad, at jeg næsten ikke kan være i mig selv.

Jeg har været ramt af så meget uheld denne sæson, ikke mindst i sidste weekend, hvor jeg blev kørt af banen fra en sikker sejr kun én omgang før slutflaget, til jeg igen endte i gruset i går.

Så er det bare ekstra fedt at kunne give drengene, teamet og mine sponsorer sådan en fantastisk sejr,” lyder det fra Valdemar Eriksen, der har en masse lokale sponsorer i Aalborg og omegn.”

Han fortsætter

“Jeg har været på podiet en del gange i MRF Challenge, men det her er min første internationale sejr.

Det var en hel speciel følelse at køre først over stregen med mit team hængende udover banen og juble og selvfølgelig at høre ”Der er et yndigt land” fra øverste trin på podiet og med Dannebrog ved min side, er noget jeg aldrig glemmer.”

Tak til dem der støtter

Han slutter af med en stor tak til dem, der støtter ham hele vejen rundt.

“Jeg vil gerne sige en stor tak til mine sponsorer i VER Business Club, stor tak til min drivers coach Benjamin Bailly, til min race engineer Edgar Pastrana, Torben Keller min fysiske træner, Carsten Oldengaard min mentaltræner og hele Team DRIVEX.”

Der bliver ikke tid til at hvile på laurbærrene for Valdemar, for allerede i næste weekend køres 4. afdeling af mesterskabet i Valencia.