Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få motivation til at ændre vaner: Chris McDonald gæster Aalborg med rost foredrag

Af Michael Qureshi

Han fylder ikke så meget i medierne, som han tidligere har gjort.

Ikke desto mindre har sundhedsguruen Chris McDonald stadig en masse på hjerte, og han kan om nogen motivere et publikum med sine meget entusiatiske argumenter.

Tirsdag d. 4. februar kigger Chris McDonald forbi Aalborg med sit roste og ekstremt populære foredrag.

Han har meget på hjerte, og hvis dit nytårsforsæt er at ændre vaner i livsstilen, så kan han i den grad skubbe på motivationen.

Det finder sted i Musikkens Hus.

Vi lever i en tid, hvor du nemt får det indtryk, at det hele er lidt op ad bakke.

Ting i livet som ikke er til forhandling

Men der er faktisk rigtig god grund til optimisme! Det kræver blot, at vi bliver enige om, at der er nogle enkelte helt fundamentale ting i vores liv, som ikke er til forhandling!

Det er for tiden ikke nemt at vide, hvad du egentlig bør gøre?

Skal du drikke mælkebøtte-juice, spise stenalderkost eller putte ingefær i ørerne? Lægge mobilen fra dig eller hente endnu en sundhedsapp?

Skal du “stå fast” eller udvikle dig for ikke at gro fast?

Og som Chris siger, er det sjovt med de spørgsmål, for det er vist første gang i de 600 millioner år på kloden, at nogen art har haft overskud til at diskutere, om det skal være spelt eller soya!

Så vi er altså, på trods af klimakriser og alt andet, også ret godt kørende som art.

Vi er faktisk så godt kørende på nogle områder, at det paradoksalt nok er blevet op ad bakke, at få dækket vores fundamentale behov som mennesker for at vi kan trives.

Underholdende og inspirerende aften

På denne superunderholdende og inspirerende aften vil Chris McDonald med sin unikke evne til at kombinere humor, inspiration, og solid videnskab, stille skarpt på netop de fundamentale behov som ikke er til forhandling, hvis vi vil øge sandsynligheden for motivation og trivsel.

To ord og koncepter som ikke må ende med at blive sat i skammekrogen.

Arrangøren Tikko oplyser også, at Chris McDonald har valgt at donere 100% af sit honorar for aftenen til organisationen Just Human.

Så når du køber billet til foredraget, støtter du et godt formål.

Hvad: Foredrag med Chris McDonald
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: Tirsdag d. 4. februar kl. 19.00
Billetter her

Del artikel

Andre læser også