Få mest muligt ud af dit køb: De bedste villaer på markedet lige nu
Leder du efter en bolig? Eller er du bare nysgerrig på hvilke spændende boliger som er til salg på markedet lige nu?
Ud fra fire væsentlige elementer som kvadratmeter, pris, område og kvalitet, har vi på redaktionen fundet de bedste villaer i Aalborg, hvor du får mest for pengene. Alle er på markedet lige nu.
Kærbyparken 6 – 107 kvm. Pris: kr. 2.795.000
I hyggelige omgivelser i Kærby, ligger et renoveret rækkehus. Området er blevet populært blandt andet på grund af den korte afstand til byen, men også fordi der ligger skole og indkøbsmuligheder inden for ganske kort afstand.
Boligen har lyse trægulve og en førstesal med værelser hvor én af disse er med hems. Boligen er alsidig, da den byder lidt af det hele, med blandt andet en god beliggenhed og en god kvadratmeter størrelse. Her kan bo en familie, unge der vil starte en familie eller ældre der vil flytte i noget mindre. Se boligen her!
Jens Baggesens Vej 24 – 91 kvm. Pris: kr. 1.799.000
I den bare 91 kvadratmeter store villa i Vejgaard er pladsen godt udnyttet. Køkkenet er i åben forbindelse med stue, og har en fed rå murstensvæg. Køkkenet samt badeværelserne er i et tidløst design, som gør det muligt at indrette de forskellige rum, som man ønsker det.
Det er en mindre villa, men der er mulighed for at udvide boligen med en 1. sal, hvis man har brug for den ekstra plads. Se boligen her!
Jordbærvej 4 – 162 kvm. Pris: kr. 3.375.000
Den moderne villa, beliggende på Jordbærvej, er i ét plan og har flere terrasseområder tilknyttet. Fra entréen ligger et stort bryggers med god opbevaringsplads.
I det store soveværelse er der eksklusiv adgang til badeværelsets kæmpe hjørnespa. Stuen er samlingspunktet i boligen, og herfra er der også adgang til den ene af de to terrasser der hører til boligen. Se boligen her!
Nordvestvej 22 – 117 kvm. Pris: kr. 3.995.000
Denne bolig i Hasseris er rummelig, og byder på en gennemført stil med rene hvide linjer og masser af lys. Boligens to stuer en suite danner gode opholdsrum, og giver mulighed for at have en spisestue, og en stue til ren afslapning.
Der er udover to værelser og et badeværelse også et disponibelt rum på ca. 20 kvadratmeter. Boligen er flot vedligeholdt både inde og udenfor. Se boligen her!
Oldfuxvej 1 – 237 kvm. Pris: kr. 5.995.000
I Hasseris er der lige nu en arkitekttegnet liebhaverivilla til salg på Oldfuxvej. Boligen byder på stue, med store vinduer og pejs. Udover store lyse værelser, er der i et af badeværelserne et stort lækkert badekar.
I haven er der en seks kantet pool, og masser af opholdsplads. Se boligen her!
Jens Kalstrup Vej 3 – 162 kvm. Pris: kr. 3.500.000
Store rum og privatliv er der i boligen på Jens Kastrups Vej 3. Her får du også fra 1. salen en fantastisk udsigt, og fra det store opholdsrum kan man gå ud på en lækker og stor altan.
Boligen ligger på en rolig og lukket villavej, og haven på ejendommen er også skærmet af, så man har den helt for sig selv. Se boligen her!
Grønnevænget 54 – 203 kvm. Pris: kr. 3.395.000
På Grønnevænget finder man en bolig med masser af kvadratmeter. I 2010 blev der bygget en 1. sal på boligen. Der blev lavet et stort opholdsrum, der fungerer idéelt som samlingspunkt i boligen.
I rummet er der opført vinduer fra gulv til loft, så udsigten fra altanen også kan nydes indendørs. På etagen er der blandt andet også soveværelse, med tilhørende walk in closet. Se boligen her!
Heisesvej 10 – 190 kvm. Pris: kr. 3.895.000
I 2017 gennemgik denne bolig på Heisesvej en omfattende renovering, og fremstår derfor nærmest som helt ny.
Boligen her er idéel til børnefamilier, da der er opført forældre samt børneafdeling, begge afdelinger med eget badeværelse. I kælderen er der et ekstra disponibelt rum der kan benyttes efter ens eget behov. Se boligen her!
Kassandravej 11 – 192 kvm. Pris 4.275.000
Denne moderne familie villa byder på rummelighed og masser af lys. Specielt for boligen er den store stue, der fungerer perfekt som et samlingspunkt i boligen da rummet kan anvendes til flere formål på én gang.
Der er hele tre sider med terrasse, og masser af have der omgrænser boligen. Se boligen her!
Hatten 6 – 196 kvm. Pris 3.895.000
Denne bolig gennemgik i 2015 en gennemgribende renovering, hvor der både blevet renoveret murstensface og skiftet tag, så blev der også blev installeret centralstøvsuger og loftspots.
Rummene er stilfulde med masser af lysindfald og flotte lyse gulve. Pejsen i stuen bryder den minimalistiske stil, og skaber varme og hygge i rummet. Boligen er bestemt en moderne børnevilla. som Se boligen her!
Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg
INFO:
På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.
Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.