Få klaret aftensmaden: Vind en lækker måltidskasse fra Restaurant Nam

Midt i en forfærdelig krise for mange brancher opstår heldigvis også flere gode initiativer.
Restaurationsbranchen står i frontlinjen på dem, der lider mest økonomisk i Corona-krisen, og her kunne vi fortælle i sidste uge, at populære Restaurant Nam nu lancerer konceptet med særlige måltidskasser under navnet DailyNam.
Det er en måltidskasse bestående af råvarer med opskrifter på 3 sunde, hurtige, børnevenlige og asiatisk inspirerede hverdagsmåltider, der kan tilberedes på 15-30 minutter.
Kvaliteten er kendt fra deres menuer i Nam, men tilpasset hverdagsretter. Måltidskasserne kan leveres til 2-6 personer og har en kuvertpris fra 44 kr. pr. pers. pr. måltid.
Det koncept er blevet taget rigtig godt imod, og der har været travlt med at pakke måltidskasser i denne uge.
Næste uges menu er klar
Nu er næste uges menu så klar.
Den består af følgende retter;
“Banh mi” m. BBQ gris
Crispy baguette brød m. chilimayo, agurk, syltet daikon, marineret gris & sprøde tapioka chips
“Khao man gai”
Dampet kyllingelår m. agurkesalat, bouillon & nahm jim dressing m. ingefær
“Vietnamesisk nudelsalat”
Nudler m. oksekød stegt i citrongræs, agurk, papaya, peanuts & nuoc mam.
Enkelt og lækkert
“DailyNam er vores nye måltidskasse koncept, og vi vil som en start tilbyde levering til folk i Aalborg og nærområdet i en radius af 15 km.
Konceptet er enkelt, lækkert og ligetil. Vi starter ud i en simpel udgave med én enkelt kasse og vil senere lancere flere forskellige, som det var planlagt til efteråret,” forklarer indehaver af Nam Kim Jeppesen.
Du kan allerede bestille din måltidskasse i dag . Se nedenstående detaljer om menu og bestilling.
Pris på måltidskassen inkl. fragt:
2 pers 395,-
3 pers 495,-
4 pers 595,-
5 pers 695,-
6 pers 795,-
KONKURRENCE
Vind en måltidskasse fra Nam til 4 personer med MigogAalborg og Nam
Sådan vinder du;
Like opslaget på MigogAalborgs Facebook-side lagt på torsdag d. 26. marts kl. 19.05
Skriv hvem du vil dele en måltidskasse med
Vi trækker en vinder på lørdag d. 28. marts.