Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Farvel til julen: Sådan får du hentet dit juletræ på mandag

Af Stine Kjølby Christensen

Først skal træet vises, siden skal det spises!

Ja, gid det var så let at komme af med årets juletræ. Lige så magisk som julen er før selve juleaften – lige så meget, må den gerne ryddes af vejen, når højtiden er slut.

Desværre sker det ofte, at træerne ender blindt i baggårde, på fortove eller midt på en kørebane, hvilket ikke gør opgaven nemmere for de i forvejen travle renovationsarbejdere.

I Aalborg Kommune har man derfor indført ekstraordinær afhentning af netop dit juletræ – når kræmmerhusene er tomme, granen er tør og gaverne for længst er pakket ud.

Dette tilbud er målrettet dem, der ikke i forvejen er omfattet af haveaffaldsordningen. Er du det, kan du se, hvornår Aalborg Forsyning henter dit affald her.

Den 11. og 12. januar 2021 indhenter Aalborg Forsyning juletræer i både Aalborg og Nørresundby midtby – eneste krav er, at træet skal skæres i stykker af max 1 meter samt stilles ved fortovet senest kl. 6 den 11. januar.

Træet må naturligvis ikke stå til gene for fodgængere.

Er man en del af en boligforening, boligselskab eller andelsforening udenfor Aalborg midtby, kan man bestille afhentning af juletræer.

Læs mere om det her

Del artikel

Andre læser også