Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få et vildt grin: Zulus comedy-stjerner kommer til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Torsdag den 7. september er Musikkens Hus stedet, hvor du for alvor kan få rørt lattermusklerne, når fem af landets skarpeste komikere lægger vejen forbi Aalborg.

Showet hedder helt enkelt ”Fem” og der er heller ikke noget hokus pokus over konceptet – fem komikere, som hver især vil sørge for, at publikum kommer hjem med en sjov oplevelse i bagagen.

De fem komikere er:

Dan Andersen

En anderledes komiker, som altid har en guitar på scenen. Han er også meget aktiv på Facebook, hvor han har en stor fanskare, som elsker hans parodier på de største hits, såsom Gulddreng, Despacito, Nede Mette osv. Vær klar til personlige selvudleveringer og sange om alt mellem himmel og jord.

Rasmus Olsen

Rasmus Olsen er hjernen bag mange succeser inden for comedy. Han har haft fingrene med i alt fra sketchshows til tv-serier, men er nok allermest kendt som en af hovedmændene bag ”Dybvaaaaad!”, som er en kæmpe seersucces. Denne aften kan du opleve ham på scenen, hvor han altid leverer et fantastisk show.

Heino Hansen

Aftenens vært, som vil sørge for, at overgangen mellem hver komiker bliver hylende morsom. Han er vært på Voice’s morgenshow og  har blandt andet varmet op for Linda P. Har desuden turneret Danmark tyndt. Han er utrolig charmerende på scenen og hans mærkelige observationer fra hverdagen er altid et hit blandt publikum.

Daniel Lill

En rigtig jyde, som også flere gange har optrådt i Aalborg. Daniel Lill kan vel kaldes lidt af et multitalent og han har både lavet musik og spillet skuespil. Denne aften kan publikum dog se frem til rendyrket standup, hvor Daniel Lill altid er fremragende til at inddrage publikum i sine jokes. Tidligere nomineret som ”Årets nye talent” ved ZULU Comedy Galla.

Morten Wichmann

Han har fungeret som tekstforfatter på Live fra Bremen, været forfatter på ”Dybvaaaaad!” og ikke mindst medvirket i ”Nørgaard Netfix” på ZULU. Med sin drengene charme og den logiske tilgang til mange ting i livet, er der garanti for underholdning.

Du kan købe dine billetter lige her

KONKURRENCE

I samarbejde med Musikkens Hus udlodder vi to billetter til det hylende morsomme sjov. Alt hvad du skal gøre er at like opslaget på Facebook og skrive i tråden, hvem du vil tage med ind til et godt grin. Vinderen trækkes på torsdag.

Held og lykke!

Del artikel

Andre læser også