Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få en billig fjer på: Ma Petite France inviterer til Sjat Tirsdag

Af Stine Kjølby Christensen

Man skal ikke græde over spildt vin … Eller hvordan er det nu, at den lyder?

I hvert fald bliver det ikke nødvendigt, uanset hvad.

Hos Ma Petite France – den hyggelige vinbar i Nørregade – har man nemlig indført et særligt initiativ, der skal komme vin-sjatterne til livs.

Dette sker faktisk hver eneste uge, hvor vinbaren inviterer tørstige aalborgensere til Sjat Tirsdag, hvor ét glas vin koster 50 kr.

Hjælp med at bekæmpe vinspild

Hos Ma Petite France får du alt det bedste fra Frankrig: God stemning, lækre snacks … og selvfølgelig god vin.

Især i weekenden er der skruet op for hyggen, hvor de bedste vine svinges ufortrødent over baren. Det betyder dog også, at de ikke-så-kedelige-rester ender med at stå efterladte tilbage – og det er disse sjatter, der er blevet til Sjat Tirsdag.

Her kan du – for en flad Vejgaard-dollar – være med til at undgå mad … eller vin-spild og på den måde hjælpe med at redde kloden.

Eller … i hvert fald hjælpe dig selv med at få en rigtig hyggelig tirsdag. Og dét er jo også vigtigt.

Få en billig fjer på: Ma Petite France inviterer til Sjat Tirsdag

Udvalget vil selvfølgelig variere, men menukortet byder generelt på alt fra Languedoc/Roussillon, Bordeaux, Côtes du Rhône og mange, mange flere – som sagt afhængig af, hvad der er blevet efterladt i weekenden.

Prisen er som nævnt 50 kr. og gælder i hele åbningstiden fra kl. 15.00-22.00; så længe sjatter haves.

Del artikel

Andre læser også