Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Øger kapacitet: Her kan du få drop-in vaccination i Aalborg før jul

Af Michael Qureshi

Der har været maksimalt pres på vaccination i Aalborg de seneste uger.

Da man åbnede et nyt vaccinationscenter i Shoppen i City Syd, så stod der lange køer igennem hele shoppingcentret. Siden er flere steder åbnet, og der er nu øget ressourcer i Aalborg.

Grundet ledig kapacitet til revaccination er der mulighed for at blive vaccineret uden tidsbestilling i Aalborg og Aars i to kommende to dage lige før juleaften.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

God plads før juleaften

Carelinks vaccinationscenter i Shoppen (City Syd) og i Messecenter Vesthimmerland i Aars tilbyder drop-in vaccination uden tidsbestilling i morgen, onsdag 22. december kl. 10-20 og torsdag 23. december 10-16.

Generelt er der mange ledige tider til revaccination den kommende tid, så der er også rig mulighed for at gå på vacciner.dk og finde en tid til vaccination.

Det er også muligt at fremrykke sin tid, hvis man allerede har booket en tid i det nye år,” oplyser chefkonsulent ved Region Nordjylland, Anders Cinicola.

Han fortsætter;

Vi har opbygget en stor kapacitet, så der er gode muligheder for at blive revaccineret inden jul.

Det er der med den nye mulighed for drop-in på to lokaliteter, men generelt er der mange ledige tider til at blive revaccineret. Det vil jeg opfordre folk til at udnytte,” siger Anders Cinicola.

Del artikel

Andre læser også