Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Få billetter tilbage: Tør du springe ud fra Limfjordsbroen?

Af Emil Kjær Jørgensen

Limfjordsbroen er ét af Aalborgs helt store vartegn, og der findes vel nok ikke en aalborgenser, der ikke har krydset den til lands, til vands eller i luften.

Er du blandt dem, der har passeret broen på gåben, så har du nok også prøvet det sus i maven, det giver, når man træder over den lille åbning i asfalten, hvor der er et 14 meter langt udsyn til fjorden.

Måske har du endda tænkt, at det da kunne være sjovt at tage springet – og den tanke kan du faktisk godt lade spire videre i dig.

For under årets idrætsmøde, har du nemlig en unik mulighed for at springe ud fra Limfjordsbroen. Der er rift om pladerne, og nu melder IDRÆTSMØDET om “Få pladser tilbage”.

Det er den 28. august, adrenalinhungrende nordjyder har chancen for at prøve det, der aldrig tidligere har været mulighed for – at springe de 14 meter ned, der er fra midten af Limfjordsbroen.

Denne ene dag er al sikkerhed på plads og alle tilladelser er indhentet. Spring nu – det er ikke sikkert at du mulighed opstår igen.

Springet koster 445 kr., og her får du den praktiske info:

Få billetter tilbage: Tør du springe ud fra Limfjordsbroen?

Praktisk info om sikkerhed og regler for springet

Mød op til arrangementet minimum 45 minutter før din bookede tid, da der er forberedelse forud for springet. Har du eksempelvis booket tid kl. 10.00, så vær klar ved Bones (Strandvejen 6, 9000 Aalborg) kl. 9.15.

Du kan leje våddragt (+ kr. 100,-) og/eller neoprensko (+ kr. 50,-) i forbindelse med din tilmelding.

Ved deltagelse er det vigtigt at du medbringer din egen våddragt (med lange ben og arme) og fodtøj (Neopren sko, kondisko eller lignende – sokker er ikke nok).

For at deltage, skal du have en godkendt svømmeprøve på 600 meter. En livredder i din lokale svømmehal kan, hvis du spørger pænt, være dit vidne. Husk at få en underskrift herpå. Det skal fremvises på afholdelsesdagen.

Deltagelse sker på eget ansvar.

Eventarrangørerne (ChiliJuice) kan ikke stilles til ansvar for skader på materiel eller personer. Deltagerne skal ved indcheckning på eventdagen, skrive under på at deltagelse sker på eget ansvar. Se dokumentet her.

Alle deltagere skal være fyldt 18 år.

Er det praktiske (Underskrift på “Deltagerbetingelser”, godkendt svømmeprøve, påklædning, ædru etc.) ikke på plads, får man ikke lov at springe – pengene refunderes ikke for misset spring, i tilfælde af at man som deltager ikke har styr på ovenstående.

Sikkerheden prioriteres højt, hvorfor disse krav er gældende.

Du finder billetter lige her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag