Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets største koncert i Aalborg: De sidste billetter er til salg nu

Af Nana Sofia Hansen

When you love someone, you open up your heart, when you love someone, you make room.

Kan du høre det?

Musikkens Hus melder om kun få billetter tilbage. Så der bliver fulde huse – eller fuld græsmark – når Lukas Graham giver koncert i Aalborg lørdag den 13. august. Koncerten afholdes på samme område, hvor der altid er Grøn Koncert.

Funky pop med et strejf af soul

Lukas Graham bragede igennem i 2011 med hittet ‘Ordinary Things’. Siden er det blevet til tre albums.

Lukas Graham er catchy, funky pop – med strejf af både soul og hiphip.

Og i sidste uge åbnede han Tour de France fra Tivoli i København, hvor hittet I take the world by storm fik både cykelryttere og publikum et gear op.

Lukas Graham er så stor, at man i selv de fjerneste afkroge af verden kan rende ind i hans musik.

Denne skribent sad engang i en taxi i Aserbajdsjan, og pludselig strømmede ‘7 Years Old’ ud af radioen. Om de kendte den sang? Ork ja, det er da Lukas Graham.

Han er opvokset på Christiania og i dag én af verdens største popnavne.

Foruden 33-årige Lukas Forchhammer – som hans borgerlige navn lyder – består bandet af trommeslager Mark Falgren (LoveStick) og bassist Magnus Larsson (Mr. Magnus), som har været med siden begyndelsen. Og pianist Morten Ristorp kom til bandet i 2016.

Ud over Aalborg kommer Lukas Graham her i sommer også til Aarhus, Sønderborg, Odense, København – og Allinge på Bornholm.

Du kan købe nogle af de sidste billetter lige her.

Hvad: Lukas Graham-koncert, udendørs
Hvor: Trekanten, Hvorup Kirkevej 17 i Nørresundby
Hvornår: Lørdag den 13. august 2022 kl. 20.00

Del artikel

Andre læser også