Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Motionsløb for alle: Få særpris på Aalborg Marathon

Foto: Mads Holm Andersen
Foto: Mads Holm Andersen

Aalborgs løbeglade kan allerede nu godt begynde at sætte kryds i kalenderen.

For lørdag den 15. august inviterer Aalborg Firmaidræt til årets udgave af Aalborg Marathon.

Som navnet afslører, har du muligheder for at prøve kræfter med den historiske marathon-distance, men løbet er i høj grad for alle, der har lyst til frisk luft, motion og en fed oplevelse.

Du kan både løbe 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon. Du kan også vælge at deltage i de særlige walkathons – som er enten 5 km eller 21,2 km lang.

I år venter der flere spændende nyheder for både erfarne løbere og dem, der bare vil have en stor oplevelse i flotte omgivelser.

Der er god grund til allerede nu at sikre sig en plads.

Fra den 4. maj til og med den 10. maj kan du nemlig få 15 procent rabat på tilmeldingen med rabatkoden: AalborgmarathonMig&Aalborg.

Du kan tilmelde dig her.

Helt ny – naturskøn – rute er klar

En af de største nyheder er en helt ny rute.

Her kommer deltagerne blandt andet ud på et stisystem helt ude ved Limfjorden, hvor der aldrig tidligere har været afviklet officielt løb.

Både marathon- og halvmarathonruten er samtidig DAF-godkendte, så tiderne tæller med i de officielle statistikker.

Eventpladsen bliver ved Skansen Idrætscenter, hvor både start og mål går fra.

Herfra kommer deltagerne ud på en naturskøn rute langs fjorden, og flere trafikerede veje bliver spærret for biltrafik på dagen for at sikre løbernes sikkerhed og skabe de bedst mulige rammer.

Langs ruten bliver der desuden etableret tilskuerzoner, og der vil være underholdning undervejs – blandt andet musik, som skal være med til at skabe stemning hele vejen rundt.

Som deltager får du ikke bare en flot rute og en stærk løbeoplevelse.

Du får også medalje, goodiebag, lækre depoter undervejs samt mulighed for både omklædning og bagageopbevaring på eventpladsen.

Løberuter til Aalborg Marathon

  • 5 km-ruten: Starter ved Skansen Idrætscenter og bevæger sig rundt om den flotte kridtgrav og ned mod Limfjorden. Ruten er på Nørresundby-siden. Her vil du have depot ved målstregen. Du slutter ved Skansen Idrætscenter. 
  • 10 km-ruten: To omgange af 5 km ruten, som står ovenfor. 
  • Halvmarathon ruten (21,09 km): Starter ved Skansen Idrætscenter, hvor du langs stisystemet vil bevæge dig ned til Limfjorden og krydse Limfjorden via Kulturbroen og løbe en sløjfe langs vandet i Aalborgs vestby og havn, før du igen vender retur til Nørresundby siden via Limfjordsbroen. Denne ruten er både som løb og som walk. 
  • Marathonruten (42,18 km): Der er to omgange af halvmarathonruten. Grundet Kulturbroen og Limfjordsbroen, som til daglig åbner for sejltrafikken, har vi på denne rute en cut-off tid på 3 time (klokken 12.15) – som betyder du skal have gennemført 25 km indenfor 3,5 time. Herefter kan broerne risikere at åben for eventuel sejltrafik.
Motionsløb for alle: Få særpris på Aalborg Marathon
Foto: Mads Holm Andersen

Mere bæredygtigt løb

I år har arrangørerne også et tydeligt fokus på at gøre løbet mere bæredygtigt.

Det betyder blandt andet affaldssortering på eventpladsen, mindre plast og mindre affald ved depoterne samt særlige affaldszoner langs ruten.

Derudover bliver ruteflag og skilte genanvendelige, og goodiebagen bliver udleveret i et stofnet, som efterfølgende kan bruges til eksempelvis indkøb.

Samtidig bliver mængden af print og papir reduceret, blandt andet ved at gøre løbets FAQ tilgængelig via QR-kode.

Ambitionen er kort sagt at producere så lidt materiale som muligt, der kun kan bruges én enkelt gang.

Tidsplan og forløb


8.00: Eventpladsen åbner
9.00-12.30: Broerne lukket for sejltrafik
12.15: Cut-off time

8:30: Opvarmning for marathon løb, halvmarathon løb og halvmarathon walk
8.40: Start for marathon
8.50: Start for walkathon 
9.00: Start for halvmarathon 

9.35: Opvarmning for 10 km løb og 5 km løb
9.45: Start for 10 km løb og 5 km løb

Fælles træning frem mod løbsdagen

Vil du være klar til start i august, er der også mulighed for at komme i gang allerede nu.

Aalborg Firmaidræt arrangerer nemlig løbetræning i samarbejde med Løberen og AAO hver torsdag klokken 17.00.

Så uanset om målet er marathon, halvmarathon eller bare en god dag ved fjorden, er der gode muligheder for at komme godt i gang.

Husk: Rabatkoden AalborgmarathonMig&Aalborg giver 15 procent rabat fra 4. maj til og med 10. maj.

BOOK HER.

Afterparty ved fjorden

Når sidste løber er kommet over målstregen, er dagen langt fra slut.

Aalborg Firmaidræt arrangerer nemlig afterparty sammen med Pier 5 Hotel – og her er alle velkomne. Det gælder både løbere, heppere og byens øvrige borgere.

Der bliver åbnet klokken 15.00, og frem til klokken 20.00 bliver der sørget for god musik og gode priser i baren, så der er rig mulighed for at runde dagen af i hyggelige rammer ved fjorden.

Der bliver også mulighed for at tilkøbe helstegt pattegris. Tilmelder du dig senest den 15. juni, får du 15 procent rabat på prisen. Book her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.