Et stærkere og sundere 2024?: Få gratis opstartssamtale hos CrossFit North
“Hvorfor er det så svært?” spørger du måske dig selv … gang på gang.
Overvejelserne op til kan være mange. Skridtet ud af døren føles uendelig stort. Og selvom efter-træningsfølelsen lokker, er den bare ikke motiverende nok til at give det sidste spark, som gør, at du ender på motionscyklen.
Hypen over produkterne Wegovy og Ozempic er eksploderet. Overalt på sociale medier støder du på de omdiskuterede slankemidler. Succeshistorier bliver fortalt på TikTok. Før- og efterbilleder bliver delt.
Og netop fordi vejen til fitnesscenteret føles så lang, tyr mange til den “nemmere” løsning, da den giver resultater, som ikke kræver turene op af sofaen, ud af døren og over i fitnesscenteret … eller gør den?
Der er nemlig noget ret essentielt, som ifølge indehaver af CrossFit North, Torben Keller er vigtigt at huske på: at det ikke er en langvarig løsning, med mindre du hjælper den på vej. Og det kan du få assistance til hos dem.
Tilbyder en mere holdbar løsning
Torben Keller har været i dialog med en læge i Aalborg, der har givet udtryk for, at der mangler et tilbud, som kan hjælpe mennesker med at skabe en mere holdbar løsning for deres livsstil.
Den opgave har Torben Keller taget på sig, og derfor tilbyder han nu et 36 ugers forløb, der skal hjælpe alle, der ønsker at ændre livsstil med at nå deres mål.
“Vægttabsmedicinen koster 1.300 kroner for den laveste dosis, mens den mest almindelig dosis koster 2.800 kroner. Og det virker kun, så længe man tager det.
Så hvis ikke du lærer at ændre tankemønstre og få en anden tilgang til fysisk træning, virker det kun midlertidigt,” fortæller Torben Keller.
Og det er de tankemønstre og den tilgang, som CrossFit North gerne vil hjælpe med at gøre til en naturlig del af din hverdag. Derfor giver de en gratis opstartssamtale, så du kan komme forbi og se, om det er noget for dig.
I spidsen for forløbet står Caroline Fogh Møhlenberg, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed, mens Torben Keller er med på sidelinjen.
På 36 uger kommer du igennem tre forskellige faser. Den indledende fase handler om at skabe bevidsthed om nuværende adfærd og består af seks individuelle samtaler. Herefter skal du igang med at skabe din nye livsstil. Og sidst, men langt fra mindst, skal du lære at fastholde den – også når forløbet er slut.
Forløbet indeholder 2 x ugentlig fællestræning, kostvejledning, personlig træning, hjemmetræning via en app og fysioterapi, hvis du har brug for det.
“Vi sørger for at tilpasse forløbet til den enkelte, så du får den træning og vejledning, som passer dig bedst,” fortæller Torben Keller.
Bliv en del af et fællesskab
Hos CrossFit North vægter de god stemning og holdånd lige så højt, som de vægter effektivitet og udfordringer.
Derfor vil du på holdene blive en del af et fællesskab, som hjælper hinanden med at finde motivation og kampgejst til at blive ved. Du får på den måde også mulighed for at sparre med andre med samme mål som dig, men som er i forskellige faser af forløbet.
Et 36 uger langt forløb lyder måske af meget. Men det er der ifølge Torben Keller en grund til:
“Langvarige løsninger tager tid at lære. Man skal huske, at glæden ved noget står mål med hvor stor en indsats, man har lagt i det.
Hvis man bruger snydekoder i et spil, er det ødelagt for altid. Men hvis man virkelig har kæmpet, føles sejren endnu bedre. Forløbet handler om at få en bedre livsstil og er ikke et quick fix ligesom produktet,” fortæller Torben Keller.
Han ser Wegovy og Ozempic som redskaber fremfor som en redning og fortæller, at de hos CrossFit North hverken er for eller imod dem.
“Det vigtigste er bare, at man ikke tror, at det kan stå alene. Det er en forudsætning, at man træner mere og spiser bedre, hvis man vil se holdbare resultater.
Man kan se forløbet som en short term pain to achieve long term pleasure.”
7 ting du, ifølge CrossFit North, bør tænke over inden du overvejer Wegovy-behandling
- 1. Man skal regne med livslang behandling
- 2. Man opnår ikke den fulde effekt af behandlingen uden diæt og træning.
- 3. Wegovy er dyrt og uden tilskud fra det offentlige.
- 4. Ca. 20 % taber sig ikke.
- 5. Halvdelen oplever bivirkninger til Wegovy.
- 6. Hvorfor ønsker du egentlig at tabe dig?
- 7. Hvordan lyder din indre dialog?