Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fjord Line fejrer stort jubilæum: Få 30 % rabat på overfart til Norge

Af Redaktionen
Foto: Fjord Line
Foto: Fjord Line

Drømmer du om en tur til Norge i efteråret? Eller om at opleve et af de stemningsfulde norske julemarkeder?

Så er der god grund til at hoppe ind på Fjord Lines hjemmeside lige nu.

I anledning af rederiets 30 års fødselsdag kan du nemlig få hele 30 % rabat på overfart fra Hirtshals til Kristiansand, Stavanger eller Bergen inkl. bil eller autocamper, hvis du bestiller senest 15. oktober.

Og du kan rejse fra i dag og helt frem til 28. december, så du kan nå at få en juletur med i posen. Bestil lige her.

Fjord Line fejrer stort jubilæum: Få 30 % rabat på overfart til Norge
Foto: Visitsørlandet.com/Ove Bergersen

Tag på farverig efterårsferie

Ferie i Norge er som regel lig med masser af friluftsoplevelser – og om efteråret viser den norske natur sig fra sin måske smukkeste side, når træer og buske iklæder sig i deres gyldne efterårsfarver.

Her kan du og dine rejsefæller glæde jer til en helt særlig oplevelse, uanset om du drømmer om en vandretur i Fjord Norges spektakulære landskab eller en hyggelig hytteferie med hele familien i Telemarks charmerende skove.

Efteråret er også tiden, hvor I kan mæske jer i naturens gaver – fra lækre blåbær, tyttebær og multebær til noget af verdens bedste æblecider, som brygges langs de vestnorske fjorde.

Og når aftenen falder på, kan I hygge jer om bålet eller brændeovnen i jeres hytte, mens I nyder stjernehimlen over jer – og måske sæsonens første nordlys.

Fjord Line fejrer stort jubilæum: Få 30 % rabat på overfart til Norge
Foto: Visitsørlandet.com/ Terje Rakke, Nordic Life, Sirdalsferie AS

… eller hyggelig juletur

I kan også vælge at bruge det gode tilbud til at kickstarte julestemningen.

I mange af de norske byer afholdes der nemlig hyggelige julemarkeder, hvor I både kan finde traditionelle norske gaver, lækre lokale madvarer og ikke mindst masser af julehygge – ofte tilsat et smukt drys sne.

“Vi kan især anbefale det berømte julemarked i Bergen, som både byder på pariserhjul, karrusel, et kæmpe juletræ – og ikke mindst verdens største peberkageby, som er bygget med bidrag fra lokale børnehaver, skoler, virksomheder og flere tusinde privatpersoner.

Fjord Line fejrer stort jubilæum: Få 30 % rabat på overfart til Norge
Foto: Visit Bergen/ Robin Strand

Også Kristiansand i Sydnorge byder på et stemningsfuldt julemarked – her kan I gå på opdagelse i de mange hyggelige boder, som lokker med alt fra kunsthåndværk til julens lækkerier.

Og hvis I skal have forbrændt nogle af de lækre sager, kan I tage en runde eller to på den store skøjtebane ”Kompis”, som ligger lige ved siden af markedet,” fortæller Fjord Line.

Se de gode tilbud på bilpakker og autocampere her.

Fjord Line fejrer stort jubilæum: Få 30 % rabat på overfart til Norge
Foto: Fjord Line

Oplev den ultimative frihed på de norske veje

I kan også tage autocamperen med og nyde et betagende road trip gennem den smukke efterårs- eller vinterklædte natur.

Her kan I opleve at fra maleriske små havnebyer og ægte skærgårdsidyl langs den sydnorske kyst og til den storslåede og til tider barske natur langs Fjord Norges isblå fjorde og snedækkede fjeldtinder.

Alt sammen tilsat friheden til bare at køre derhen, hvor I har lyst – og overnatte på et nyt smukt sted hver eneste aften.

Få 30 % rabat på bilpakker og autocampere her.

Feriestemningen starter om bord

Når I rejser til Norge med Fjord Line, kan I glæde jer til at starte jeres ferieoplevelser, allerede når I kører om bord.

Færgens spisesteder byder på masser af lækker mad og drikke for enhver smag, så ingen går sultne fra bordet, og hvis turen går til Vestnorge, kan I glæde jer til hyggelig aftenunderholdning i sportsbaren Pier 42 eller Sea View Bar and Nightclub.

Har I børn eller børnebørn med på turen, kan de boltre sig i færgens sjove lege- og aktivitetsområder om bord – og her er naturligvis også gratis internet til de større børn, der måske foretrækker den slags underholdning undervejs.

Og rejser I i november og december, er færgerne naturligvis smukt julepyntet, så I kan komme i den helt rigtige stemning på jeres vej mod en hyggelig ferie i vores smukke naboland.

Del artikel