Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Se ruten her: F-35 kampfly laver spektakulær flyvning over Nordjylland

f35letterfrausa_artikel_lockheedmartin-2023-artikel
F-35 er verdens mest avancerede kampfly, da dens veludviklede radarteknologi blandt andet gør det muligt at udpege fjender på lang afstand. Foto: Lockheed Martin / Forsvaret

Der bliver god grund til at kigge mod himlen lørdag formiddag.

På Flagdagen for Danmarks Udsendte den 5. september sender Forsvaret nemlig to F-35-kampfly ind over en lang række danske byer – og turen går også forbi Aalborg og flere andre nordjyske byer.

Flyvningen er en hilsen til danske veteraner, nuværende soldater, de faldne og deres familier.

Over Aalborg klokken 11.14

Ifølge Forsvarets foreløbige tidsplan passerer de to F-35-fly Aalborg omkring klokken 11.14.

Kort efter fortsætter turen mod Støvring, hvor flyene ventes omkring klokken 11.16.

Inden da går ruten blandt andet forbi Løgstør kl. 10.55, Aabybro kl. 10.59, Hjørring kl. 11.02, Skagen kl. 11.06, Frederikshavn kl. 11.09 og Sæby kl. 11.10.

De nordjyske tider ser således ud:

  • Løgstør: 10.55
  • Aabybro: 10.59
  • Hjørring: 11.02
  • Skagen: 11.06
  • Frederikshavn: 11.09
  • Sæby: 11.10
  • Aalborg: 11.14
  • Støvring: 11.16

Flyver som udgangspunkt over centrum

Forsvaret oplyser, at piloterne som udgangspunkt flyver over centrum af de markerede byer.

De understreger samtidig, at både rute og tidspunkter kan blive påvirket af vejret og den øvrige flytrafik.

Flyvningen er en del af markeringen af Flagdagen for Danmarks Udsendte, som hvert år finder sted den 5. september og hædrer personer, der er eller har været udsendt for Danmark.

Så hvis du befinder dig i Aalborg lørdag formiddag, kan det altså være værd at holde øje – og øre – med himlen omkring klokken 11.14.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.