Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kig op og vink farvel: Søndag flyver F-16-flyene afskedstur med manér

Af Camilla Pehrson Lauritzen
Arkivfoto: Mathias Gregersen Larsen
Arkivfoto: Mathias Gregersen Larsen

Søndag bliver en ganske særlig dag på himlen over Aalborg og resten af Danmark.

Her får du nemlig chancen for at se de danske F-16-fly, når de flyver deres officielle afskedstur over landet.

Det sker da de efter 46 år nu udfases fra operativ tjeneste i det danske forsvar.

Flyvevåbnet har annonceret, at afskedsturen finder sted netop i morgen, søndag, hvor flyene vil passere en lang række danske byer – herunder flere nordjyske.

Ifølge planen vil F-16-flyene flyve over Aalborg klokken 12.43, men tiderne er vejledende og kan ændre sig.

For at være helt sikker, kan du følge med på Flyvevåbnets Facebookside, hvor du også kan se, hvilke områder, de flyver over.

Overflyvningerne sker i forskellige formationer afhængigt af rute. På de nordlige og østlige ruter flyver flyene i en fireskibsformation – dog enkelte steder med tre fly – mens der på den sydlige rute flyves med ét fly.

Flyene over det nord-østlige Danmark kan desuden følges live på flighttrackere via den særlige transponderkode FN21.

Flyvevåbnet understreger, at der er tale om cirkatider, og at især vejret kan få betydning. Lavt skydække eller andre vejrforhold kan betyde, at overflyvninger enten rykkes eller helt aflyses. Eventuelle ændringer vil blive meldt ud løbende.

F-16-flyene har været en central del af Flyvevåbnets opgaveløsning siden slutningen af 1970’erne og har gennem årene været indsat både i Danmark og i internationale missioner.

Afskedsturen markerer dermed afslutningen på en æra i dansk militærhistorie.

Selvom F-16 nu udfases fra operativ brug, er det dog ikke nødvendigvis sidste gang, du ser flytypen på himlen.

Danmark skal fortsat holde de udfasede fly flyvedygtige, indtil de skal videre, og derfor kan der fremover stadig forekomme enkelte prøveflyvninger.

Men i morgen kan det altså godt betale sig at kigge op – og vinke farvel til et ikon på den danske himmel. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.