Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Startede med en undren: I dag har Aalborg-firmaet Klud ramt hele landet

Af Stine Kjølby Christensen

Iværksætterhistorierne begynder ikke altid med et idyllisk eventyr eller en romantisk forestilling om at kunne ændre hele verden.

Ind i mellem opstår idéerne ud fra helt jordnære hverdagsproblemer, som innovative hjerner går sammen om at løse.

Sådan begyndte det også med Klud Denmark.

I 2016 kom Rasmus Troslev Pedersen til sin kammerat, Jes Lennert, med spørgsmålet om, om han vidste, hvor mange bakterier der i virkeligheden er i en køkkenklud.

“Det vidste jeg ikke – og jeg var faktisk også fuldstændig ligeglad,” fortæller Jes med et smil om dengang, Klud stadig kun var en spirende idé i kammeratens hoved.

“Rasmus har altid haft lidt OCD omkring rengøring, så selvfølgelig havde han de tanker. Det overraskede mig dog alligevel, da han fortalte, at en klud er 200.000 gange mere bakteriefyldt end ens toiletbræt,” fortæller Jes.

Startede med en undren: I dag har Aalborg-firmaet Klud ramt hele landet

De to Aalborg-kammerater var gamle venner, og på trods af deres mange fælles interesser, så levede de også deres hverdag i to vidt forskellige brancher. Rasmus var den kreative med en baggrund inden for Arkitektur og Design, imens Jes havde arbejde inden for salgsbranchen.

Disse to vidt forskellige baggrunde skulle dog vise sig at kulminere i en helt perfekt grobund for brandet Klud, der i dag har produkter på hylderne i over 130 butikker i Danmark.

Startede med en undren: I dag har Aalborg-firmaet Klud ramt hele landet
Foto: Benjamin Lassen

Fra kælder til Klud

Heldigvis for makkerparret, var Rasmus bestemt ikke ligeglad med kludenes ulækre bakterieproblem. Han udtænkte i stedet et løsning, hvor man i en samlet pakke købte syv mikrofiberklude – alle med en ugedag-label.

“På den måde kunne forbrugeren holde styr på, hvornår man sidst havde skiftet sin klud, og dermed holde bakteriespredningen nede,” forklarer Rasmus.

Startede med en undren: I dag har Aalborg-firmaet Klud ramt hele landet

Som så mange andre iværksættere besluttede Rasmus sig for at kaste kludene på www.kickstarter.com; en populær website, hvor kunder over hele verden kan forudbestille produkter og dermed hjælpe små iværksættere med at kickstarte salget og se, om der i det hele taget er interesse – og det var der.

“Det endte så med, at jeg havde et lille lager i min kælder, og herfra skete der ikke så meget mere. Selve salget interesserede mig jo ikke, jeg synes bare processen fra idé til færdigt produkt er spændende.” siger Rasmus.

Her kom Jes ind i billedet. Han syntes nemlig projektet fortjente at komme videre udover rampen, så da kludene havde ligget og samlet støv i Rasmus’ kælder i et halvt års tid, tilbød han at tage et par pakker med på sit arbejde.

På bare én dag lykkedes det ham at sælge over 100 pakker, og dermed var startskuddet til Klud lydt.

Både pæn og praktisk

Dette gav både Jes og Rasmus blod på tanden, og Rasmus foreslog Jes at komme ind som medejer af virksomheden.

Herefter blev kursen sat mod Aalborgs interiørforretninger og Il Gusto i Nørregade blev den første, som sagde ja til at få Klud på hylderne. I dag sælges Klud både i kæder som Imerco Home, Værsgo og Sinnerup samt mere lokale butikker som CasaCasa i Storcenteret.

Foruden at Klud rent udseendesmæssigt i langt større grad henvender sig til de mere visuelt orienterede forbrugere, så er fiberkluden også langt mere miljøvenlig end de velkendte og neonfarvede engangsklude, som mange danskere kaster i kurven, når de handler i supermarkedet.

Det kan altså både betale sig på den grønne samvittighed – men også på antallet af likes på Instagram.

“Vi var de første på det skandinaviske marked med klude i grå og sort, så selvom tanken bag produktet handlede om bakterierne, så ramte vi lige pludselig også et andet segment, som interesserede sig for deres bolig og så ‘Instagram-potentiale’ i kludene; og delte deres begejstring med andre.

Det satte rigtig meget skub i salget, og i dag er næsten alle vores egne opslag baseret på uopfordrede billeder fra kunder – og det er vi selvfølgelig virkelig glade for.” siger Jes.


Men det er ikke kun de store isenkram-kæder, der ser potentiale i Klud.

Faktisk har virksomheden Basicclean (også kendt fra muren i City Syd som Louises Rengøringsmidler) været med næsten fra begyndelsen – og altså været med til at overbevise forbrugerne om, at Klud kan andet end at se godt ud: Den har også en række praktiske fordele, som de store rengøringsvirksomheder gerne vil stå inde for.

Udlandet venter

Det er altså gået stærkt for den lille nordjyske klude-virksomhed; og selvom både Jes og Rasmus passer et fuldtidsarbejde ved siden af, så har de alligevel fundet tid til at udvide familien: senest med hånd- og opvaskesæber, der (foruden at forøge køkkenbordets æstetiske værdi) er både Svane- og allergimærket.


Derudover har Klud også planer om at øge familien med viskestykker.

“Vores plan er, at vi gerne vil bevæge os hen imod at producere flere og flere økologiske produkter. Der findes desværre færre producenter at vælge imellem, og vi vil selvfølgelig gerne opretholde kvaliteten, så det bliver en længere proces.” siger Rasmus.

Selvom ordet “klud” er klingende dansk, så har det lille brand alligevel allerede formået at vokse ud af Danmark og direkte ind på hylderne i over 200 hollandske butikker.

Derudover håber Klud at kunne finde samarbejdspartnere i lande som Tyskland, Frankrig, England, Sverige og Norge.

“Vi kan jo se, at produktet har stort potentiale, og at der er efterspørgsel på det i både ind- og udland. Vi har ramt et hul i markedet, og derfor er vi jo virkelig glade for, at vi har kunnet supplere hinanden så godt – ellers var de klude nok aldrig kommet op fra kælderen.” slutter Rasmus med et grin.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Klud, så har du muligheden nu. I forbindelse med artiklen hos MigogAalborg kører Klud et eksklusivt sommertilbud på samtlige produkter i webshoppen. Se mere her.

Del artikel

Andre læser også