Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Europas største: Kæmpe Google-event i Aalborg på tirsdag

Af Emil Kjær Jørgensen

Den årlige udviklerfestival “Google I/O” er som juleaften for tech-entusiaster over hele verden.

Her afslører giganten Google nemlig de næste store trends inden for den evigtforandrende verden af nye teknologiske tiltag, og siden 2008 har de transmitteret fra den store årlige udvikler-festival ”Google I/O”.

Det har vokset sig kæmpestort, og globalt foregår der hundredevis af events kaldet ”I/O Extended”, hvor keynote-talen livestreames.

Vestens største Google-event

I dansk sammenhæng er Aalborg vært for syvende år i træk, og det tegner igen i år til at blive Europas største Google I/O Extended.

Eventet foregår i år i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor der er plads til endnu flere deltagere.

“”Jeg synes det er fedt, at vi kan sætte Aalborg på verdenskortet med det her event, og vi kan være med til at lave et spændende event for nørderne, for det er der ikke så meget af,” fortæller Michael Gram, CEO for MapsPeople, som er medarrangør sammen med Brains Business og GDG Aalborg.

Europas største: Kæmpe Google-event i Aalborg på tirsdag

I skrivende stund er der allerede tilmeldt over 400 deltagere, og udover livestreamningen fra keynote-talen, kan man se frem til lækkert mad, masser af spændende pitches, et stort afterparty og ikke mindst muligheden for at netværke.

“Vi er utroligt stolte af, at eventet vokser sig større år for år, og sidste år kunne vi også observere, at cirka 20 % var kvindelige deltagere,” siger Michael.

Mapspeople er førende på markedet for indendørs navigationsløsninger, og er i dag den eneste nordiske Premier Google Partner ud af i alt 30 på verdensplan. Og selvom de er tætte samarbejdspartnere med Google, venter de også i spænding på, hvad der bliver annonceret.

“Der er enormt meget hemmelighedskræmmeri omkring det hele, og der er ikke rigtig nogen, der ved noget. Mange udviklere sidder med spidse ører, for Google er så stor en spiller på markedet,” forklarer Michael og fortsætter:

“De kan sagtens annoncere noget, som MapsPeople kan bruge. Det kunne eksempelvis være en videreudvikling af talegenkendelse.”

Europas største: Kæmpe Google-event i Aalborg på tirsdag

Eventet videreudvikler på Aalborgs ry

Aalborg har en af landets største koncentrationer af tech- og it-virksomheder, og et events som dette kan, ifølge Michael Gram, være med til at give byen et endnu bedre ry i techverdenen.

“Vi skal kæmpe om de samme ressourcer, som alle andre, og det her er en unik mulighed for at vise, hvad techvirksomhederne i Aalborg kan bidrage med.”

Det er gratis at deltage i eventet i AKKC, men tilmelding er nødvendig. Se mere her.

Hvad: Google I/O Extended 2019
Hvor: AKKC
Hvornår: Tirsdag den 7. maj fra kl. 16.00

Del artikel

Andre læser også