Eurojackpotpuljen topper igen: Hvis Lars ringer har du måske vundet 750 mio. kr.
Eurojackpotpuljen har ramt mod loftet på 750 millioner kroner flere trækninger i træk, så hvis du liiige skal nå at forsøde juletiden lidt, så har du chancen nu.
Hvis telefonen så ringer i løbet af aftenen, så er det nok en god idé at tage den – særligt hvis nummeret er 30 94 46 00.
Hos Danske Spil følger de naturligvis nøje med i lodtrækningen om de 750.000.000 kroner – ikke mindst dem, der har til opgave at ringe og overbringe nyheden til den glade vinder. En af dem er Lars, som talte med danmarkshistoriens største vinder.
Ringer kun til store vindere
Danske Spil ringer til alle vindere, der har vundet minimum 1 million, men Lars ringer kun til vindere, der har vundet mere end det.
Han er en af kun tre personer i Danske Spils “Store Vindere”-team, hvis job det er at ringe til de heldige danskere, der har vundet mindst 1,5 million kroner i et af Danske Spils lotterier.
Og det er et job, han er ret så glad for.
“Hånden på hjertet, jeg synes, at det er megaspændende. Det giver et sug i maven. Hver gang!” fortæller Lars i en pressemeddelelse.
Er en del af historiebøgerne
Danmarkshistoriens største lotterigevinst på 760.818.030 kroner blev vundet i Eurojackpot hos 7-Eleven på Trianglen i København for et par måneder siden.
Og det var netop Lars, der fik fornøjelsen af at tale med den heldige vinder.
“Vinderen vidste det faktisk allerede godt og skulle bare lige være helt sikker. Men det var alligevel et helt specielt opkald for mig. Et af dem, hvor adrenalinen virkeligt var oppe at køre. Det bliver jo ikke større!” fortæller han.
Læs også: Nu igen: Koldkrigsmuseum slår rekord på kun et halvt døgn I aften er der igen 750 millioner i puljen i Eurojackpot, og ligesom han altid gør, når puljen er stor, så vil Lars følge ekstra nøje med, når vinderne skal findes. For tænk nu, hvis det bliver en dansker igen?
”Jeg håber altid, at det er en dansker, der tager den store gevinst, for det er bare noget af det fedeste, når jeg på den måde får lov til at overrække så store præmier og gøre folk så glade. Det giver mig SÅ meget,” siger Lars.