Bageri var på vej til Eternitten: Nu er planerne bremset
Glæden var stor, da vi i sidste uge kunne breake, at Henrik Bruse havde planer om at åbne et splinternyt surdejsbageri på Eternitten.
Der var julelys i hans øjne, mens han fortalte MigogAalborg om det nye koncept, hvor han igen skulle være ene bager i på matriklen, der rummede knap 400 kvadratmeter.
Desværre er de planer nu sparket til hjørnet. I hvert fald for nu.
Det bekræfter Henrik Bruse overfor MigogAalborg:
“Der er desværre forskellige formalia, der gør, at det ikke kan lade sig gøre lige nu.
Derfor er planerne om et bageri i Aalborg udskudt indtil oktober 2025.
Hvor det bliver, må tiden vide,” udtaler han.
Henrik Bruse er dog i skrivende stund ved at se på andre muligheder for igen at blive selvstændig.