Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Et stykke Aalborg-historie: Poolhall er nu til afståelse

Af Stine Kjølby Christensen

Et af Aalborgs mest ikoniske steder, Dan’s Pool Hall, er nu til afståelse.

Siden 2012 har poolhallen været en fast del af byens natteliv og et samlingspunkt for både lokale og besøgende.

Nu er muligheden der for at overtage et sted, der har været med til at definere Aalborgs byliv i over et årti.

Et stykke Aalborg-historie: Poolhall er nu til afståelse

En lang historie bag sig

Dan’s Pool Hall ligger perfekt placeret på Ved Stranden, lige ved Jomfru Ane Gade – midt i Aalborgs pulserende centrum.

Med sine 620 kvadratmeter fordelt på poolborde, dart, spillemaskiner og en fuldt udstyret bar har stedet været et populært valg for både festglade studerende, professionelle poolspillere og dem, der bare vil nyde en drink i hyggelige omgivelser.

Stedet har gennem årene opbygget en solid base af stamgæster og har været vært for alt fra Danmarksmesterskaber i pool til store sportsbegivenheder på byens største storskærm.

Dan’s Pool Hall har altid haft noget for enhver smag – og som sloganet lyder: “More than just pool.”

Blev for populært

Ejeren har tidligere fortalt, hvordan stedet blev tvunget til at flytte fra Kennedy Arkaden til sin nuværende placering i 2012, fordi det simpelthen blev for populært.

Siden da har Dan’s Pool Hall været en integreret del af Aalborgs natteliv og et sted, hvor både lokale og turister har kunnet samles om fælles oplevelser.

Nu er det tid til et nyt kapitel.

Dan’s Pool Hall er stadig i drift, indtil en ny lejer overtager, hvilket sikrer en glidende overgang. Med mulighed for kl. 05-bevilling og en placering, der ikke fås bedre, er der masser af potentiale for at videreføre succesen – eller skabe noget helt nyt.

Se ejendomsopslaget her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.