Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et år med stærekasser: Så mange er blevet blitzet tæt på Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto ATK stærekasse
Foto: Vejdirektoratet
Arkivfoto ATK stærekasse Foto: Vejdirektoratet

I marts 2017 igangsatte regeringen et pilotprojekt med at opsætte hastighedskameraer fra politiets fotovogne i faste standere– de såkaldte stærekasser.

Nu er Vejdirektoratet klar med den første evaluering af projektet.

Den første stærekasse blev anlagt i Måløv i juni 2018, og den sidste, af de i alt 20 stærekasser på 11 lokationer, blev anlagt i november 2018.

Her i Nordjylland har vi stærekasser tre steder (to stærekasser pr. lokation); Aalborgvej tæt på Aabybro, Sæbyvej tæt på Hjørring og Vilsundvej tæt på Nykøbing Mors.

De seks stærekasser i regionen har kastet i alt 32.457 bøder af sig fra november 2018 – 31. december 2019. 

Topscoren er på Aalborgvej ved Aabybro i sydøstlig retning, hvor i alt 9036 bøder er blevet givet. Det giver en potentielt maksimal bødesum på hele 13.429.000 kr. og hele 789 klip i kørekortet.

Ved samtlige stærekasser i landet er gennemsnitshastigheden faldet. Noget som glæder folkene bag projektet.

Det siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder hos Vejdirektoratet, til TV2Nord.

“Vi kan se, at generelt er gennemsnitshastigheden faldet fra mellem 3 og 13 procent de steder, hvor stærekasserne står. Det er ret meget, selvom det ikke lyder af så meget.

Men det er mange bilister, der skal sætte hastigheden ned for at opnå de procenttal.”

Du kan selv dykke ned i tallene i Nordjylland her:

Aalborgvej mrk. 13.9 nordvestlig retning (08NV)

Antal bøder: 3.914

Potentielt maksimal bødesum: 6.068.000 kr.

Antal klip: 192

Antal måletimer: 8.181

Aktiv siden: november 2018

Aalborgvej mrk. 13.9 sydøstlig retning (08SØ)

Antal bøder: 9.036

Potentielt maksimal bødesum: 13.429.000 kr.

Antal klip: 789

Antal måletimer: 9.033

Aktiv siden: november 2018

Sæbyvej 215 sydøstlig retning (10N)

Antal bøder: 3.539

Potentielt maksimal bødesum: 5.859.000 kr.

Antal klip: 338

Antal måletimer: 8.073

Aktiv siden: november 2018

Sæbyvej 351 nordlig retning (10S)

Antal bøder: 613

Potentielt maksimal bødesum: 980.500 kr.

Antal klip: 74

Antal måletimer: 6.558

Aktiv siden: november 2018 (minus december 2018)

Vilsundvej mrk. 6.3 (Nyk. Mors), nordlig retning (16S)

Antal bøder: 6410

Potentielt maksimal bødesum: 9.838.500 kr.

Antal klip: 721

Antal måletimer: 2.452

Aktiv siden: november 2018 (minus marts, apr, juni, sept, okt, nov og dec 2019)

Vilsundvej mrk. 6.7 (Nyk. Mors), sydlig retning (16N)

Antal bøder: 8.945

Potentielt maksimal bødesum: 14.357.000 kr.

Antal klip: 1.034

Antal måletimer: 7.633

Aktiv siden: november 2018

Du kan se den samlede rapport her.

Del artikel

Andre læser også