Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et år med fart på: Aalborg-firmaet SACKit vokser vildt

Af Michael Qureshi
Kristoffer Glerup og Peter Rasmussen fra SACKit
Kristoffer Glerup og Peter Rasmussen fra SACKit

2019 er ved at rinde ud.

Mens andre jule-hygger og nyder december, så er der drøntravlt på SACKits hovedkontor på Lyngvej i Aalborg.

Deres største Black Friday nogensinde er netop overstået, og nu eksploderer julesalget.

Ordrerne tikker ind på både SACKits nyeste elektronikprodukter, som har både vundet internationale designpriser og fået flotte anmeldelser i større medier, samt deres møbler.

De seneste best-sellere er den trådløse oplader CHARGEit og de trådløse plug in ear høretelefoner ROCKit.

Der er fart på, og det har der i det hele taget været i hele 2019 for Kristoffer Glerup og partner Peter Rasmussen.

Et år med fart på: Aalborg-firmaet SACKit vokser vildt

Ikke tid til at nyde succesen

De er sammen med det voksende SACKit-team ved at løfte virksomheden fra en solid dansk virksomhed til et internationalt brand.

“2019 har været endnu et fantastisk år, men vi har dårligt nok tid til at stoppe op og nyde succesen. Vi er utrolig stolte over, den modtagelse vores produkter får blandt forbrugerne.

Et er at vi bruger meget tid og mange penge på at udvikle produkter, som vi selv gerne vil bruge og have.

Det vil sige, at vi først er tilfredse, når kvaliteten og designet er 100% i orden, og det koster nogle gange en del ekstra at nå derhen.

Men vi er også overbevist om, at det skinner igennem, at vi ikke er gået på kompromis,” forklarer Kristoffer Glerup, da MigogAalborg møder ham på kontoret.

Større spiller på elektronik-markedet

Især på elektronik-markedet er SACKit blevet en større spiller, og det mærkes.

“Vores CHARGEit og ROCKit har været en gamechanger for os.

Vi har fået utrolig fed feedback på ROCKit, at designet er pænt, og den sidder fast i øret.

Det betyder, at rigtig mange bruger dem, når de træner og er aktive.

Vi har også formået at få lavet det her True Wireless Stereo, som mange har efterspurgt, så lyden er optimal.

Det er megasvært at lave, men vi er lykkedes med det,” fortæller Kristoffer Glerup.

Et år med fart på: Aalborg-firmaet SACKit vokser vildt
ROCKit

Flere end 100.000 SACKit produkter under juletræet

På Trustpilot er anmeldelserne gode, og hos SACKit prioriterer man, at produkterne hænger sammen.

Man kan eksempelvis oplade ROCKIt høretelefoner ved at lægge kassen med dem ovenpå den trådløse oplader CHARGEit.

“Der ligger flere end 100.000 SACKit produkter under juletræet i år, og det gør ikke blot mig og Peter men alle i hele organisationen vildt stolte. Det er fantastisk, når der er andre end os selv, der synes, at man laver noget godt og brugbart.

Vi synes også, at vi prismæssigt forsøger at placere os, hvor de fleste har råd til SACKit. Det har vi også mærket, hvor salget har oversteget vores forventninger,” siger Glerup.

Satser på partyspeaker til festivaler

I det nye år op til festival-sæsonen er der også en forventning om, at party-speakeren BOOMit sælger rigtig godt.

“Vi har fået god respons på den, fordi den kun vejer 4,8 kg, men spiller et helt telt-område op på Bluetooth. Så koster den 1699 kr., hvilket er billigt sammenlignet med de andre på markedet i den kategori,” fortæller han og fortsætter;

“Det er jo ikke, fordi vi hævder, at vi opfinder den dybe tallerken med vores produkter. Vi kigger jo os rundt omkring og så tager vi et produkt og forbedrer det designmæssigt og funktionelt til en spiselig pris.”

Et år med fart på: Aalborg-firmaet SACKit vokser vildt
BOOMit

Blevet dygtigere til at fokusere

Kristoffer Glerup var forleden på scenen, da Børsen uddelte deres Gazelle-priser i Nordjylland. Her blev han interviewet om det at være en virksomhed i vild vækst.

“Jeg tror, at det vigtigste er, at vi som virksomhed er blevet dygtigere til at fokusere på det, vi er allerbedst til.

Vi er bedre til at styrke organisationen, så alle sidder med deres stærkeste områder. Oftest ender man i en vækst-virksomhed med at sidde og bruge alt for lang tid og dårlig energi på ting, man ikke er verdensmester i.

Der har vi været langt bedre det seneste år til at organisere os bedre.”

Glæder sig til spændende 2020

2020 venter forude, og Kristoffer Glerup glæder sig til et nyt vildt år.

“Der er mange spændende ting i gang. Vi skal fortsætte med at bygge på, og være tro mod os selv.

Vi må ikke begynde at sløse, men fortsat lave produkter, som vi kan være stolte af. Der venter os et spændende år i udlandet, hvor mange nye markeder åbner sig for os.

Vi har blandt andet fået hul igennem til et marked som Israel, og det er spændende på alle måder at arbejde med nye markeder,” slutter Glerup.

Del artikel

Andre læser også