Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lokalt sneakers-mærke med succes: Åbner ny butik midt i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det lokale sneakerbrand Errant har succes og vokseværk.

Sneakerbrandet er vokset ud af de nuværende showroom lokaler i Dalgasgade 20, og nu åbner de en decideret butik i Aalborgs midtby fredag d. 15. oktober.

Hvis ikke du ikke hørt om Errant endnu, så er der gode chancer for, at du kommer til det i fremtiden.

Det relativt nystartede og hurtigtvoksende sneakerbrand vil fra d. 15. oktober kunne besøges i Bredegade i gågaden i Aalborg.

Lokalt sneakers-mærke med succes: Åbner ny butik midt i Aalborg

Dansk design og håndlavet i Portugal

Butikken gør det muligt for endnu flere at se og prøve deres dansk designede sneakers, som er håndlavet i Portugal.

På nuværende tidspunkt har brandet udviklet 10 styles til herre og 6 til damer, som de tilbyder i størrelser fra 36-46.

Ifølge Christian Fuglsang, CEO i Errant, vil der til åbningsreceptionen være forfriskninger, musik og god stemning.

Derudover vil der naturligvis være skarpe åbningstilbud på flere af de mest populære sneakers.

“Vi sørger for den gode stemning og så glæder vi os til at se så mange som muligt til åbningen.

Der vil være forfriskninger og snacks til alle der dukker op til åbningsreceptionen fredag d. 15. oktober mellem 14-18, og naturligvis også gode tilbud til dem der ikke kan modstå vores sneaks,” lyder det fra den unge iværksætter.

Lokalt sneakers-mærke med succes: Åbner ny butik midt i Aalborg

Den gode kundeservice

Det lokale sneakerbrand udmærker sig ved at tænke ud af boksen i deres markedsføring og de initiativer, som de sætter i gang.

Det har indtil nu har været med til at skabe øget fokus omkring brandet og de produkter de sælger.

Dog er det fortsat deres høje kvalitet på produkterne til gode priser til fair priser samt fokus på god kundeservice, som er grundstenene i forretningen og årsagen til den vækst de oplever.

Butikken i Bredegade er dermed også en del af strategien om en endnu bedre kundeservice, som kan tilgodese de kunder som har behov for fysisk rådgivning omkring deres produkter.

“Vi ser meget frem til at kunne byde folk velkommen i butikken og vi kommer til at lægge alt vores energi i at yde den samme gode kundeservice, som vi er kendt for at yde online,” fortæller Mads Frederiksen.

Alle er velkomne til Errants åbningsreception d. 15. oktober fra kl. 14-18 på Bredegade 12, 9000 Aalborg, hvor der vil være forfriskninger, snacks og tilbud på masser af fede sneakers.

Del artikel

Andre læser også