Erkender fejl: Hjem-Is-bilen vender tilbage
Det er ikke længe siden, at folkene bag Hjem-Is meldte ud, at de ville ændre navnet på deres ikoniske isbil.
Det nye navn blev “Fråst”, og skulle dække over, at virksomheden fremover ville tilbyde endnu flere frost- og mindre sæsonbestemte varer udover is.
Kommentarfeltene på Facebook var rødglødende, og det viste sig, at hvis der var noget, der kunne få danskerne op af stolen – så var det Hjem-Is-bilen.
Nyt navn var en fejl
Derfor erkender selskabet nu, at re-brandingen var en fejl, og Hjem-Is skifter derfor sit navn tilbage.
“Kunderne har reageret negativt på det ekstra navn og har savnet vores fokus på is. Hjem-Is er navnet, og det går vi nu tilbage til og erkender, at det var en fejl med det andet navn,” siger Torben Meng til Finans.dk.