Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Erhvervsuddannelser i fokus: Signe modtog særligt legat fra Sydbank Fonden

Der var fyldt på tilskuerrækkerne i Byrådssalen tirsdag aften, da SMVaalborgs årlige Legatuddeling dannede rammen om en aften i håndværkenes tegn.

Udover festsang og taler var aftenens helt store fokus uddelingen af forskellige legater til både lærlinge, håndværkere og virksomheder.

Én af modtagerne var Signe Stjernholm Laursen, der blev hyldet med Sydbank Fondens Lærlingelegat.

Vigtigheden af erhvervsuddannelserne

For Sydbank Fonden var det en aften, hvor de fik mulighed for at støtte og sætte yderligere fokus på erhvervsuddannelserne.

Det er et stort fokuspunkt for dem, fortæller erhvervsdirektør Rasmus Dencker.

”Sydbank arbejder på at være Danmarks Erhvervsbank, og vi er stolte af, at vi via Sydbank Fonden kan bakke op om erhvervsuddannelserne og sætte fokus på, hvor vigtigt det netop er, at unge mennesker også vælger den retning, når de skal uddanne sig.”

Modtagere af Sydbank Fondens Lærlingelegat 2025:

  • Rune Vendelbo Brix, skibsmontørlærling v. Hytek A/S i Sindal 
  • Christoffer Langbak Mikkelsen, elektrikerlærling v. Dronninglund El-Teknik A/S
  • Signe Stjernholm Laursen, tjenerelev v. Hotel Scheelsminde
  • Andreas Brasholt Sløj, lager- og logistikoperatørelev v. Bjerrefisk A/S i Frederikshavn
Erhvervsuddannelser i fokus: Signe modtog særligt legat fra Sydbank Fonden

Et kæmpe skulderklap

“Hun er dedikeret, går forrest i hverdagen og søger hele tiden nye muligheder for at dygtiggøre sig.”

Sådan lød ordene, da Rasmus Dencker præsenterede Signe Stjernholm Laursen foran en fyldt byrådssal, inklusive hendes nærmeste chef fra Hotel Scheelsminde og en hel række stolte familiemedlemmer og venner. Signe er i lære som tjener på Hotel Scheelsminde, hvor hun er på første år af sin uddannelse.

Det var også her, hun første gang blev overrasket med de gode nyheder.

Tilbage i april havde seniorerhvervsrådgiver i Sydbank, Kurt Kristensen, nemlig fornøjelsen af at kunne overrække Signe både nyheden og diplomet.

”Det er en fantastisk dag på kontoret for vores rådgivere, når de tager rundt til de udvalgte virksomheder og overrækker legatet. Ofte ved lærlingen ikke, at de skal have legatet, og så står vi der pludselig sammen med chefen og alle kollegaerne.

Nogle af dem bliver lidt nervøse, men stemningen stiger hurtigt, når vi kommer med en kagemand til hele flokken og peger på den udvalgte lærling,” siger erhvervsdirektør Rasmus Dencker.

Erhvervsuddannelser i fokus: Signe modtog særligt legat fra Sydbank Fonden
Sådan så det ud, da Signe fik nyheden om, at hun løb med et af Sydbank Fondens legater.

Legat giver selvtillid

Og det kom virkelig bag på Signe.

“Jeg mødte på arbejde, som jeg plejer. Jeg kunne godt se, at der var dækket op til noget, men jeg opfattede ikke, at det havde noget med mig at gøre.

Da de så pludselig kaldte os sammen og fortalte, at jeg havde vundet lærlingelegatet, blev jeg meget overrasket. Er det virkelig mig, de mener?” fortæller en storsmilende Signe.

Signe er tidligere uddannet skolelærer, men valgte sidste år at starte på tjeneruddannelsen. For Signe er legatet et stort skulderklap og en bekræftelse på, at hun er på rette vej.

“Det er virkelig rart, at ens arbejde bliver værdsat, når man går så meget op i det. Det har givet mig en masse selvtillid, og alle har sagt tillykke.

Det giver en følelse af, at jeg har valgt det rigtige,” fortæller hun.

Med legatet følger ikke kun en anerkendelse af Signes hårde arbejde, men også 15.000 kroner.

“Jeg skal giftes til næste år, så de ryger direkte ind på den konto.”

Legatuddelingen afholdes årligt som et samarbejde mellem SMVaalborg, TECHCOLLEGE Aalborg, Aalborg Kommune og de lokale laug og mesterforeninger.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.