Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er du iværksætter? – Husk din varemærkeregistrering

Af Redaktionen

Er du iværksætter i Aalborg – og har du husket varemærkeregistrering?

Danmark er et iværksætterland. Faktisk at vi et af de mest innovationslystne lande i Europa. Staten tilbyder gode muligheder for iværksættere til at gå fra idé til handling, men hvis du ikke husker at varemærkeregistrere dig, kan du risikere at andre kopierer din idé – eller at du selv bliver hevet i retten for varemærkekrænkelse. Derfor skal du huske at varemærkeregistrere dit særlige kendetegn – så er du beskyttet de næste 10 år.

Hvad er en varemærkeregistrering?

Dit varemærke er dit forretningskendetegn og med en registrering har du officielt gjort omverdenen opmærksom på, at varemærket tilhører dig. Du kan få registreret dit særlige kendetegn, hedder det sig. Et særligt kendetegn kan være dit logo, firmanavn eller slogan. Det kan faktisk også være en farve, en jingle/lyd eller en duft! Dit kendetegn er det, der gør dit varemærke særligt og adskiller sig fra andre produkter i samme kategori.

For eksempel er Hjem Is-bilens ringeklokke et varemærke, Nikes slogan ”just do it” er varemærkebeskyttet og ligeledes er naturligvis navnet ”Lego”. Registreringen beskytter dig også fra konkurrenter, der vil lukrere på din succes, for den beskytter dig mod at andre kan lave et kopi-lignende varemærke.

Det kan blive dyrt at lade være…

Når først dit varemærke er registreret, gælder det i 10 år hvorefter du kan ansøge på ny. Du skal være opmærksom på, at registreringen kun gælder et afgrænset geografisk område, altså eksempelvis Danmark. Hvis du overvejer at din business skal være – eller med tiden blive – international, skal du søge varemærkeregistrering i EU, hvis det er her, du vil udvide eller varemærkeregistrering i USA, hvis du drømmer om at make it big.

Alt for mange virksomheder opdager for sent, at deres unikke kendetegn faktisk ikke er så unikt endda. Hvis dit særlige kendetegn ikke er så originalt, som du tror, er du nødsaget til at finde på noget nyt, hvis det allerede er opfundet og varemærkebeskyttet af andre. Derfor er det en god ide hurtigt at begynde varemærkeansøgningen, så du tidligt i forløbet får vished, hvis dit kendetegn ikke er særligt nok. Du kan endda risikere at skulle betale mange hundredetusinde kroner i erstatning, hvis du bliver trukket i retten for en kopisag. Det skete for Obelix cafeen i København, der blev hevet i retten af Asterix-forlaget for at bruge navnet ”Obelix” som forlaget havde varemærkebeskyttelse på. Det endte med at koste Café Obelix 700.000 kroner i erstatning og sagsomkostninger. Oven i dét, skal cafeen brande sig på ny under et helt nyt navn, og det kan også få store økonomiske konsekvenser, når et brand må genfinde sig selv og starte forfra.

Det er også derfor, at rockgruppen Disneyland After Dark skiftede navn til D-A-D, da Disney-koncernen kom efter dem for varemærkekrænkelse.

Det kan godt synes som en omfattende proces at kaste sig ud i, men heldigvis er der hjælp at hente fra advokater, der har specialiseret sig i hele varemærkeprocessen og du kan også læse mere ”hvad, hvordan og hvor” på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Sidst men ikke mindst tilbyder Aalborg Kommune gode råd og vejledning til iværksættere med Startup Club Aalborg.

Del artikel

Andre læser også