Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er du i kageform?: Kom til genialt Tærteløb i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Bender Tærter
Foto: Bender Tærter

Uanset om du er i kageform eller den næste Wilson Kipketer, så skal du sætte kryds i kalenderen.

For søndag den 26. maj klokken 11.00 afholder Bender Tærter et løbe/gå-event for hele familien med afsluttende stort tærtebord.

“Eventet er for alle, der er til motion i den friske luft, håndlavede tærter og som vil støtte op om en god sag, idet overskuddet går til Ønskeland,” fortæller de om eventet.

Ønskeland er et pausehus på Gøl, hvor kronisk syge børn og deres familier tilbydes et pusterum med et gratis ophold.

Uanset om du vælger 3,5 km, 7 km, 10,5 km eller 21 km, så venter der dig et kæmpe tærtebord med vand/saft og kaffe ved målstregen.

Her kan du spise løs af de overdådige Bender Tærter, hvor der diskes op med hele 10 varianter af de håndlavede desserttærter.

Et hyggeligt løb for alle niveauer

Ruten er 3,5 km, den starter og slutter ved Bender Tærter, Hjørringvej 82, 9400 Nørresundby.

Ruten er markeret, uden højdemeter og er velegnet til både løb og gang.

Der er ikke trafikvagter, og da ruten bl.a. krydser én vej via et fodgængerfelt, er ruten ikke tiltænkt som en hurtig PR rute, men som en motionsrute.

Løbet er et rundeløb (cannonball), hvor man kan vælge mellem 3,5 km, 7 km, 10,5 km eller ½ Marathondistancen (21 km).

Løbspladsen ved tærteriet åbner kl. 10:00 med uddeling af løbenumre.

Du kan finde mere info her.

Praktisk info:

Starttider: 

11:05: ½ Marathon

11:10: 10,5 & 7 km

11:15: 3,5 km

Pris pr person:

½ Marathon (21 km): 135 kr.

10,5 km: 120 kr.

7 km: 110 kr.

3,5: 100 kr

Børn (under 16 år) halv pris

Del artikel