Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Twix, Dumle og P-tærte: Er det her Aalborgs lækreste flødeboller?

Af Stine Kjølby Christensen

Vi elsker at skrive om stort og småt her i vores dejlige by.

Hvad enten det er en påskemenu, Aalborgs vildeste Milkshakes eller en virksomhed fra byen, der vinder internationale priser.

I dag er temaet flødeboller.

Fru Ronne by UNOkaffebar er nok især kendt for deres lækre specialiteter inden for the og kaffe – men den lille café, beliggende i Reberbansgade, er altså leverandører af nogle helt særlige lækkerbiskner …

Fru Ronne by UNOkaffebar har nemlig montréen fuld af håndlavede flødeboller fra Chokoladekurven i Thisted, og udover de klassiske, som vi alle kender og elsker, har de altså taget den til næste niveau med skabelsen af tre helt ekstraordinære udgaver.

Dumle, Twix og P-tærte er nemlig på menuen i den hyggelige cafe.

Tre velkendte navne, som vi elsker – uanset om de så bliver svøbt i skum og rullet i chokolade; men det gør altså heller ikke noget værre, skulle vi hilse at sige.

Twix, Dumle og P-tærte: Er det her Aalborgs lækreste flødeboller?

Twix, Dumle og P-tærte: Er det her Aalborgs lækreste flødeboller?

Galt og genialt på samme tid

Udgaven med Dumle er lavet med almindelig skum, flydende karamel og karamelchokolade. Twix består af almindelig skum, flydende karamel og mørk chokolade – begge med kiksebund.

P-tærten når helt nye højder med mørk chokolade, skum, drysset med peanuts – og så er bunden altså lavet som vi kender og elsker en P-tærte.

Vi spurgte selvfølgelig frøknerne bag disken, hvilken der var favoritten: “Det er klart P-tærten”, sagde den ene ekspedient, inden den anden afbrød: “Ja, det er der jo delte meninger om … Hos mig vinder Dumle!”

Twix, Dumle og P-tærte: Er det her Aalborgs lækreste flødeboller?

Her på redaktionen er vi ærligt talt også i tvivl om vores personlige favorit … så vi fortsætter nok strategien med én af hver en anden gang også.

Flødebollerne koster 22 kr. pr. stk., mens man kan købe fire for 80 kr.

Udover de tre superhelte, kan man også vælge mellem klassisk, mokka, orange, hindbær og lakrids.

Du finder Fru Ronne by UNOkaffebar (… og deres flødeboller) i Reberbansgade 1. 

Del artikel

Andre læser også