Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er det akut?: Nu kan du få leveret sexlegetøj på under 30 minutter

Af Redaktionen
PR-foto
PR-foto

Den aarhusianske sexshop Tys-Tys indgik i november 2021 et samarbejde med Wolt, så aarhusianere kunne få leveret sexlegetøj, glidecreme og kondomer lige så hurtigt som en pizza.

Samarbejdet viste sig at være så stor en succes, at Tys-Tys siden har åbnet flere afdelinger i andre byer som København og Odense.

Nu kan vi afsløre, at det samme nu tilbydes i Aalborg fra i dag, fredag den 23. juni fra klokken 14.00.

En bragende succes i Aarhus

Take-away sexlegetøj har vist sig at være en bragende succes for Danmarks ældste sexshop Tys-Tys, siden lanceringen af samarbejde med leveringsfirmaet Wolt.

Så det er altså nu muligt for folk i Aalborg ikke bare at få leveret pizzaer og burgere, men også vibratorer, dildoer og kondomer direkte til døren på blot en halv time.

“Vi tilbyder gratis levering til og med juli-måned, for alle der fristes til at få leveret en fræk pakke via Wolt-app’en.

Mange af vores kunder har efterspurgt her og nu levering på sexlegetøj, og vi har tidligere sendt både taxaer og egne ansatte afsted med levering i Aarhus, for at tilfredsstille vores kunder, der hurtigst muligt skal have leveret bl.a. kondomer, dildoer, vibratorer mm.

Derfor opstod ideen til at kontakte Wolt, da de jo er kendt for at levere lynhurtigt,” fortæller direktør Christian Adelsparre.

Wolt skulle dog bruge lidt betænkningstid til at godkende samarbejdet omkring at levere sexlegetøj sammen med pizza og burgere, men de synes det var en spændende idé.

Wolt valgte derfor at indgå et samarbejde med os i Tys Tys med et mindre udvalg af varesortimentet, og det har allerede vist sig at være en kæmpe succes.

Kondomer og glidecreme – ja, så gerne

Nyheden om at man nu kan bestille sexlegetøj via Wolt, har siden hen affødt stor interesse fra lokale samt nationale medier.

Den store interesse har resulteret i, at sortimentet løbende udvides på Wolt-appen, men også at samarbejdet nu altså udvides til Aalborg.

Christian Adelsparre fortæller, at siden man gik live på Wolt, er der blevet bestilt både kondomer og glidecreme såvel som mere high-end sexlegetøj via Wolt, og den store efterspørgsel betyder, at de nu udvider deres service til Aalborg.

Særligt på de sociale medier har der været stor efterspørgsel, også fra folk der er bosat i Aalborg med ønske om at få servien udbredt til det nordjyske, hvilket ikke er gået ubemærket hen hos sexshoppen i Aarhus.

“Vi kunne jo se der var tusindvis af kommentarer omkring initiativet på de sociale medier, og det har været helt overvældende at følge med i. Det er ikke kun os, der synes det er en rigtig god ide.

Vi har også kunnet se en stor stigning af trafik på vores egen hjemmeside. så interessen for vores produkter er stor, fortæller Christian Adelsparre.

Del artikel