Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mange undrer sig: Er der kommet en ny ø i Limfjorden?

3.-limfjordsforbindelse-aalborg-aarslef-limfjorden-17-of-19-1024x683

Hvis du de seneste dage har kigget ud over Limfjorden syd for Egholm og tænkt, at der pludselig ser ud til at ligge en ny ø derude, så er du ikke helt galt på den.

Nej, Limfjorden har ikke besluttet sig for at udvide landkortet på egen hånd.

Men arbejdet med den kommende tredje Limfjordsforbindelse er nu nået så langt, at man faktisk kan se resultatet ude på vandet.

Vejdirektoratet er nemlig i fuld gang med at etablere en cirka 1,5 kilometer lang dæmning syd for Egholm.

Derfor bygger man den

Dæmningen skal fungere som adgangsvej til det omfattende tunnelbyggeri, der bliver en central del af den nye motorvejsforbindelse vest om Aalborg.

Og det er netop den dæmning, der lige nu får det til at se ud, som om der langsomt vokser et nyt stykke land op af fjorden.

Store maskiner arbejder allerede fra vandsiden, hvor entreprenøren Munck Havne og Anlæg er i gang med at etablere både anløbsplads og stendæmning. Her bliver der løbende sejlet store mængder granit og andre materialer ind, som bruges til opbygningen.

Ifølge Vejdirektoratet sker arbejdet fra søsiden for at begrænse generne på Egholm mest muligt.

Når dæmningen står færdig om cirka fire måneder, skal den bruges som arbejdsvej til tunnelprojektet. Senere får den dog et helt andet formål.

Den kommer nemlig til at indgå som den ydre afgrænsning af et nyt landindvindingsområde på omkring 21 hektar syd for Egholm. Her er planen at etablere nye naturområder med kanaler og strandenge.

Så selvom der ikke er tale om en ny ø i klassisk forstand, er der ingen tvivl om, at landskabet i Limfjorden lige nu forandrer sig markant – og det kan efterhånden ses med det blotte øje.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.