Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bryd tabuet: Ensomhedens Dag markeres i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

At føle sig ensom og udtrykke den ensomhed bliver stadig set som tabubelagt.

Men faktum er at mange danskere føler sig ensomme; især unge.

For at kaste lys på de unges udfordringer afholdes der hvert år en Ensomhedens Dag på landsplan. I år er det den 4. maj.

Den frivillige organisation Ventilen i Aalborg markerer dagen ved at stille en bod op på Nytorv fra klokken 12.00 til 15.00.

Her kan du tale med frivillige om, hvad organisationen tilbyder, og hvordan du kan blive frivillig, hvis det har interesse.

Der vil også være en konkurrence, hvor du kan vinde præmier såsom gavekort til Maximum, fribilletter til Biffen Nordkraft og bøger fra Aalborg Boghandel. 

Bliv frivillig og gør en forskel

Ventilen i Aalborg holder til Danmarksgade 52 og er et mødested for unge mellem 15 og 25 år.

De holder åbent hver søndag og mandag, hvor du kan komme forbi og være social med andre til aktiviteter som brætspil, gåture, pool og meget andet.

Om mandagen har de bl.a. også fællesspisning.

Det er som sagt frivillige, der driver organisationen, og de leder altid efter flere, der vil bidrage.

Jesper Laumann, der er en af de frivillige i Ventilen, fortæller at de leder efter frivillige i alderen 17-35 år, som vil være med til at sætte fokus på ensomhed og hjælpe de unge, der er ramt.

Du kan læse mere om at blive frivillig hos Ventilen her.

Læs mere om Ensomhedens Dag i Aalborg her.

Del artikel

Andre læser også