Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Optrådte for fuldt hus sidst i Aalborg: Nu kommer engelsk comedy-stjerne igen

Af Michael Qureshi

Der er nok at grine af, når den prisvindende komiker Jimmy Carr går på en scene.

Hans sorte humor med jokes indenfor alverdens grænseoverskridende temaer, hans grin, der er så særpræget at publikum griner, når han selv griner, og så er der det helt unikke samspil, han formår at skabe med sit publikum.

Da Jimmy Carr gik på scenen i Aalborghallen i juni 2018, var det foran en udsolgt sal, der var underholdt fra start til slut.

Nu kommer han tilbage, når han igen træder ind på scenen i AKKC fredag d. 1. oktober 2021.

Terribly Funny

Jimmy Carr er også kendt som ”kongen af one-liners”, og der er intet emne, der er for farligt eller for grænseoverskridende at tale om.

Temaerne kredser om alt fra politik, sex og kønsforskelle til berømtheder, aktuelle begivenheder og meget mere.

Jimmy Carrs nye show har fået titlen Terribly Funny og indeholder jokes om alverdens frygtelige ting.

Kender man den engelske komikers jargon, er man ikke i tvivl om, at Carr kommer til at tage den lige til grænsen, og ofte også over, men én ting er sikkert – de mange frygtelige ting bliver pludselig ufatteligt morsomme.

Improvisationens mester

Det nordjyske publikum kan også godt begynde at gå i tænkeboks med hvilke spydige kommentarer, de vil råbe til Jimmy Carr, når han står på den store scene i AKKC.

Og den engelske komikers svar til de spydige tilråb vil uden tvivl skabe latterbrøl i hele salen.

Det er netop blevet et af Jimmys Carrs særpræg, at han interagerer direkte med publikum ved at svare med improviserede, spydige jokes, når de i løbet af hans show pludselig råber til ham fra salen.

Man kan tænke, at det danske publikum måske er mere tilbageholdende med sådanne tilråb, men da Jimmy Carr gæstede AKKC i 2018, blev der både råbt tilsvinende kommentarer og fortalt personlige historier om slibrige emner fra publikums side, så nordjyderne har bevist, at de sagtens kan ”lege med”.

Jimmy Carr har turneret verden rundt intet mindre end 10 gange med flere end 2.000 shows for over 2 mio. publikummer. Terribly Funny bringer Jimmy Carr til København, Aarhus og Aalborg.

Billetter til Jimmy Carr – Terribly Funny i Aalborghallen fredag 1. oktober 2021 kl. 20 sælges fra mandag 5. oktober 2020 kl. 10 og kan købes i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetpriser: O: 490 kr. / A: 390 kr. / B: 350 kr. / C: 310 kr.

Del artikel

Andre læser også