Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Energimærkning spiller en stor rolle: Få et stort prisnedslag på huset

Af Christine Luca Hornemann
ambolig.dk, Gammel Kongevej 50, 9400 Nørresundby
ambolig.dk, Gammel Kongevej 50, 9400 Nørresundby

Det er ikke kun de små elever i de nye børnehaveklasser, der skal til at lære at holde styr på A, B, C og alle de andre bogstaver i alfabetet.

For de boligsøgende er bogstaverne nemlig et helt afgørende element for købsprisen på den kommende bolig.

Boligkøbere af huse med dårlige energimærker får gennemsnitligt et nedslag på mellem 10,9 og 14,3 procent af udbudsprisen. Det viser nye tal fra boligsiden Boliga.dk.

Store prisnedslag på energiklasse F og G

De boligkøbere, som har købt en villa eller et rækkehus i energiklasse F eller G, har i gennemsnit har fået deres nye bolig betydeligt billigere, end hvad den først er blevet udbudt til.

Her har boligkøbere kunne glæde sig over at få kvadratmeteren mellem 10,9 og 14,3 procent under den udbudte pris.

Boligkøberne i energiklasser A og B har i modsætning til energiklasser F og G ikke fået helt så meget rabat på deres køb. I år er der nemlig blot givet et prisnedslag på 4,6 og 4,2 procent på A- og B villaerne, som typisk også er nyere end de dårligere energimærkede huse.

”Energimærket viser, hvad der kan gøres for at gøre huset mere energivenligt. Et G vil selvfølgelig betyde, at der skal laves en del, men det behøver ikke være meget store og dyre projekter,” siger Daniel Perell, der er ansvarlig for tilstandsrapporter og energimærker hos Boliga Tilstandsrapport.

”Det vil typisk være ting som isolering, døre og vinduer, der kan optimeres. Har huset eksempelvis hulmure, eller er det loftet, der skal isoleres, kan man lave disse forbedringer ganske let, og uden at det koster flere millioner,” fortsætter han.

Dårligere energimærkning giver længere salgstid

Har man fået slået sin sparegris i stykker for at investere i fast ejendom, kan det være nødvendigt at have lidt tid til at mærke efter mavefornemmelsen og måske lige få gennemgået tallene igen.

Kigger man dybere i tallene, så har de forskellige energiklasser også indflydelse på salgstiden. Der er nemlig stor forskel på salgstid på et A-hus til et G-hus.

Energimærkning spiller en stor rolle: Få et stort prisnedslag på huset
Statistik: Boliga.dk

De huse der i år er solgt med et A på energimærket, har i gennemsnit været lige knap 3 måneder hurtigere om at finde nye boligejere end de tilsvarende i energiklasse G.

I 2018 har det taget 147 dage, som er knap fem måneder, at sælge A-husene. Og næsten otte måneder at få solgt et hus med energimærket G.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Energimærkning spiller en stor rolle: Få et stort prisnedslag på huset

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også