Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra kirkegård til gågaden: Endnu et skelet er dukket op i Algade

Af Stine Kjølby Christensen

I den ene side af Algade bliver der i øjeblikket hældt cement over den halvdel, der inden for nærmeste fremtid bliver en gågade.

Dette er jo et spændende foretagende i sig selv … men i den anden halvdel, nærmest Budolfi Kirke, sker der også interessante sager.

En meter under gadeniveau dukkede nemlig endnu et skelet op af jorden.

Mange interessante fund i jorden

I forbindelse med byggeri og anlægsarbejde har Nordjyllands Historiske Museum pligt til at undersøge undergrunden for arkæologiske fund.

Det er også tilfældet i området ved Algade Budolfi Plads, der i øjeblik er i gang med en større omdannelse til et attraktivt byrum med grønne områder og legeplads.

Det kommunale anlægsarbejde betyder derfor, at arkæologerne lige nu graver side om side med anlægsarbejderne.

Fra kirkegård til gågaden: Endnu et skelet er dukket op i Algade

Og selvom de kun dykker ganske lavt ned i jorden, er det en udgravning, som de har set frem til.

Skelettet er sandsynligvis et barn

Arkæologerne havde nemlig i forvejen en forventning om, at der ville ske nogle interessante fund under overfladen.

Området omkring Budolfi var nemlig en mere permanent parkeringsplads i Middelalderen: En kirkegård.

Derfor kom det altså heller ikke som nogen overraskelse, at der dukkede endnu flere fortidsfund op. I går fandt man endnu et skelet i den historiske undergrund.

”Ud fra størrelsen er min vurdering, at der sandsynligvis er tale om et barn – måske en teenager.” fortæller arkæologen Jeanette, men slår fast, at det bestemt ikke var unormalt, at livet kunne være kort på det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i jorden.

”Vi kan jo blandt andet se i kirkebøgerne, at der døde utrolig mange børn og spædbarn dengang. Det kan være af alt fra tuberkulose, infektioner eller måske endda en ulykke.”

Fra kirkegård til gågaden: Endnu et skelet er dukket op i Algade

Jeanette fortæller også, at dette skelet sandsynligvis er af nyere dato end dem, der blev fundet ved kirkens vestlige side i oktober og november sidste år.

Det nye skelet ligger nemlig på et lag af kalk, hvilket kunne tyde på, at begravelsen har fundet sted i løbet af 1700-tallet. Formålet med at strø kalk har sandsynligvis været, den hvide kalk skulle symbolisere et leje af renhed for den afdøde.

”Ganske få meter fra skelettet har vi fundet tegn efter bebyggelse, der hjælper os med at afgrænse kirkegården.

Vi ved dog, at den har ligget lige i centrum, hvilket naturligt nok har givet mange lugtgener for dem, der boede omkring.

Derfor blev byens kirkegårde rykket ud af midtbyen i midten af 1800-tallet.”

Fra kirkegård til gågaden: Endnu et skelet er dukket op i Algade

Mange skeletter får lov at hvile i fred

Arbejdet med de enkelte skeletter er effektivt, og derfor er dagens fund allerede nu kommet helt op af jorden.

Herefter sendes det til videre analyse på Moesgaard Museum i Aarhus, og derefter sendes det til Panum instituttet i København, hvor det vil blive opbevaret for eftertiden.

Ved siden af og under skelettet findes der sandsynligvis adskillige andre grave fra kirkegården, der blev nedlagt i midten af 1800-tallet, men de bliver ikke udgravet i denne omgang, da arkæologerne kun undersøger de jordlag, der bliver berørt af selve anlægsarbejdet.

Du vil altså stadig vandre rundt på et ocean af middelalderskeletter, når du begiver dig rundt omkring Skt. Budolfi Kirke …

Del artikel

Andre læser også