Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Boernekarneval2024Press-37-1024x682
Sådan så det ud i paraden i 2024

Kristi Himmelfartsferien er landet, og uanset om du er blandt de heldige, der har haft fri siden onsdag aften, eller først lige er begyndt at kunne snuse weekenden forude, så er der masser godt at se frem til.

Weekenden i Aalborg er pakket med oplevelser for både børn, voksne og alle midt imellem. Og det starter allerede i dag, fredag.

Du kan blandt andet glæde dig til børnebanko, motorcykelfestival, gratis vinsmagning, farverigt børnekarneval og hyggelige loppemarkeder i byen.

Der er med andre ord masser af muligheder for både familiehygge, gode fund og festlig stemning.

Lørdag aften er naturligvis reserveret til Eurovision Song Contest 2026.
Danmark er nemlig spået til at have nogle af de bedste vinderchancer i årevis, så der er lagt op til en ekstra spændende finale-aften foran skærmen.

Kr. Himmelfartsferie i Zoo

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Der er masser at opleve i Aalborg Zoo i Kr. Himmelfartsferien.

Hele ferien kan du opleve spændende fodringer og speaks rundt i haven, hvor dyrepasserne fortæller om alt fra orangutanger og pingviner til rovdyr, bavianer og dværgoddere.

Hver dag kl. 15 indtager Mikkel Sortemos fra Arternes Verden Zoofari Scenen med sjove facts, vilde fortællinger og fascinerende dyr. Her kan både børn og voksne blive meget klogere på nogle af verdens mest forunderlige arter.

Lørdag den 16. maj fra kl. 11-15 får Zoo desuden besøg af Bamsehospitalet. Her kan børn tage deres bamser eller krammedyr med til undersøgelse hos bamse-lægerne og få en hyggelig og lærerig oplevelse gennem leg og fantasi.

Se hele programmet og dagens fodringer her.

Hvor:
Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg

Hvornår:

15.-17. maj kl. 10-19

Pris:

Se priser her.
Psst… Køber du billet online, sparer du 10 kr. pr. billet 

Gratis vinsmagning hos Supervin

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Er du på jagt efter den perfekte vin til de lyse sommeraftener, så kan det være værd at kigge forbi Supervin Aalborg fredag den 15. maj.

Her inviteres der til gratis vinsmagning med temaet “Forsommer”, hvor fokus er på friske, læskende og sommerlige vine, der passer perfekt til den kommende sæson.

Du kan kigge forbi mellem kl. 15.00 og 17.30 og smage på et udvalg af vine, som er nøje udvalgt til alt fra terrassen og grillmaden til lange sommeraftener i godt selskab.

Arrangementet er gratis, og du kan komme og gå, som det passer dig.

Se mere her.

Hvor:
Supervin Aalborg
Alexander Foss Gade 10, 9000 Aalborg

Hvornår:

15. maj kl. 15-17:30

Pris:

Gratis

Band Battle Finale

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Den 15. maj kulminerer årets Band Battle med en stor finale på Skråen, hvor seks nordjyske artister kæmper om titlen som “Årets Nordjyske Artist”.

Finaleaftenen markerer samtidig 40-års jubilæet for konkurrencen, og byder på både livekoncerter, branchefolk i salen og masser af lokal musikenergi. Undervejs kan du også opleve Øjesten som vandt sidste år, og vender tilbage med en koncert, mens dommerne voterer.

Årets finalister:
Felix The Human
Bølle
Victoria Bendixen
Breakwave
Alexander Raunholdt
FIRA

En oplagt aften i musikkens tegn, hvor du kan opleve morgendagens navne, før de slår igennem.

Se mere her.

Hvor:
Skråen
Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg

Hvornår:

15. maj kl. 20:00

Pris
:
70 kr. (sælges kun i døren)

Børnekarneval

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Børnekarneval 2026 forvandler igen Aalborg til en farverig fest for børn og familier.

Lørdag den 16. maj fyldes gaderne med musik, udklædte deltagere og karnevalsstemning, når tusindvis af børn og voksne går med i den store parade gennem byen. Her bliver hele Aalborg levende med rytmer fra både lokale og internationale karnevalsgrupper.

Paraden ender i Kildeparken, som forvandles til et stort aktivitetsområde med shows, musik, dans og kreative oplevelser for børn i alle aldre.

Årets tema er “Uden dig, ingen os”, som sætter fokus på fællesskab og på, at alle er en vigtig del af festen.

En dag hvor hele byen leger med, og hvor fantasien får frit spil fra start til slut.

Se mere her.

Hvor:
Gammel Kærvej 11
9000 Aalborg

Hvornår:

16. maj kl. 10-17

Pris
:
Gratis

Loppemarked på Louise Plads

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg
Foto: Loppemarked på Louise Plads

Loppemarkedet på Louise Plads er tilbage og forvandler igen Aalborgs mest centrale plads til et stort, hyggeligt udendørs marked.

Søndag den 17. maj kan du gå på jagt blandt stande fyldt med alt fra vintagefund og retroting til møbler, tøj, nips og helt særlige genstande, der trænger til et nyt liv.

Ønsker du selv at få ryddet ud derhjemme, kan du leje en stand til 105 kr. Men skynd dig – de ryger hurtigt!

Tag din bedste loppe-ven under armen, og gå på skattejagt på hyggelige Louise Plads.

Se mere og book stand her.

Hvor:
Louise Plads, 9000 Aalborg

Hvornår:

17. maj kl. 10-15

Pris
:
Gratis
Leje af stand: 105 kr.

Loppemarked i solen

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Har du ikke fået loppekuller endnu? Så tag forbi Aalborg Streetfood til endnu et hyggeligt udendørs loppemarked.

Her kan du gå på opdagelse blandt stande med alt fra tøj og bøger til små finurlige fund – eller selv booke en stand og sælge ud af gemmerne. Der er god plads, afslappet stemning og rig mulighed for at kombinere loppejagten med lækker streetfood og kolde drikke fra de mange boder.

En stand koster 150 kr. og er inklusiv bord. Se mere og book en stand her.

Hvor:
Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg

Hvornår:

17. maj kl. 11:30-16

Pris
:
Fri entré
Leje af stand: 150 inkl. bord.

Nordens MC Festival

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Er du vild med motorcykler, fællesskab og god stemning, så kan du godt sætte kryds i kalenderen den 17. maj.

Nordens MC Festival bliver afholdt hos Råt & Godt og skal være et nyt samlingspunkt for motorcykelmiljøet i Nordjylland – uanset om du kører veteran, sport, custom, adventure, scooter eller bare elsker alt med to hjul.

Dagen byder blandt andet på live musik, grillmad, kolde drikkevarer, hyggeligt samvær og naturligvis masser af motorcykler. Festivalen bliver også afslutningssted for årets Distinguished Gentleman’s Ride, hvor motorcyklister fra hele verden samles om køreglæde og fællesskab.

Der vil desuden være MC-klubber, udstillere og sponsorer på området, og arrangørerne lægger vægt på, at alle skal føle sig velkomne – også hvis man kommer alene.

Målet er at skabe en ny årlig tradition for motorcykelmiljøet i Nordjylland.

Se mere her.

Hvor:
Råt&Godt
Kjærs Mølle Vej 12, 9000 Aalborg

Hvornår:

17. maj kl. 12

Pris
:
Gratis

Søndagshygge i Café HØK

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Café HØK inviterer til søndagshygge i lytterhjørnet.

En anderledes og nærværende musikoplevelse, hvor tempoet sættes helt ned. Her spiller frivillige lytteguider live på blandt andet guitar, klaver og strygere, mens deltagerne sammen lytter til musikken i hyggelige og afslappede rammer. Du kan dele dine tanker og oplevelser undervejs, eller bare læne dig tilbage med en kop kaffe eller te og nyde stemningen.

Der er også plads til strikketøj, tegnegrej eller dagbog, hvis du bedst kobler af med noget i hænderne.

Arrangementet er en del af projektet Mind Your Music for unge, men alle er velkomne uanset alder og nationalitet – Hos Café HØK er der nemlig plads til alle.

Der opfordres til tilmelding på forhånd, så arrangørerne ved, hvor mange der kommer.

Se mere og tilmeld dig her.

Hvor:
Café HØK
Danmarksgade 49, 9000 Aalborg

Hvornår:

17. maj kl. 14-16

Pris
:
Gratis

Børnebanko på Streetfood

Endelig fredag: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Aalborg Streetfood inviterer til gratis børnebanko i eventhallen. Det bliver en hyggelig dag fyldt med grin, bankospænding og lækker streetfood.

Der spilles to runder banko med præmier som streetfood-vouchers, billetter til kommende events og andre sjove overraskelser. Og selvfølgelig er der også æren som dagens helt store bankomester på spil.

Program:
Kl. 12.00 – Dørene åbner og bankoplader udleveres
Kl. 12.30 – Første spil starter
Ca. kl. 13.30 – Pause til mad og hygge
Kl. 14.30 – Tak for i dag

Hver deltager får 3 bankoplader ved ankomst, og arrangørerne sørger selvfølgelig for både plader og brikker.

Det eneste I skal gøre, er at møde op og være klar til en sjov banko-dag på Streetfood.

Arrangementet er gratis, men billet skal hentes på forhånd, og der er maks. én gratis billet pr. person.

Se mere og download din gratis billet her.

Hvor:
Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg

Hvornår:

17. maj kl. 12-14:30

Pris
:
Gratis

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.