Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endelig efter 20 år: Mortens Kro nomineret til Årets Restaurant i Danmark

Af Michael Qureshi

Folk fra Aalborg ved udmærket godt, at Restaurant Mortens Kro er en spiseoplevelse ud over det sædvanlige.

I 20 år har Morten Kok Nielsen leveret på et skyhøjt niveau og forkælet rigtig mange gæster gennem tiderne. Men den helt store anerkendelse på landsplan mangler Mortens Kro lidt trods de mange år på bagen.

Men nu har Den danske Spiseguide sørget for at sprede rigtig god påskestemning på restauranten i Mølleå.

Mortens Kro er nemlig for første gang i restaurantens levetid med i opløbet om at blive Årets Restaurant i Danmark kåret af Den Danske Spiseguide.

Endelig efter 20 år: Mortens Kro nomineret til Årets Restaurant i Danmark
Mortens Kro

Det afslørede den kendte madanmelder og manden bag Den danske Spiseguide Bent Christensen forleden. Her var Mortens Kro eneste nordjyske restaurant i et ret så stærkt landsdækkende felt.

Der er dog tale om en pre-nominering hvor de endelige kandidater findes i juni. Der er dog al mulig grund til at være stolt af at være med i det fornemme selskab, og det lægger Morten Kok heller ikke skjul på.

På Facebook skriver han;

“Jeg blev lidt rørt her til formiddag – Mortens kro er for første gang i vores 20 årige levetid blevet nomineret til årets restaurant i DK og det er nok den pris jeg nogensinde kunne drømme om i forhold til mit livsværk – Mortens kro – det meget ærefuldt at være med i så fornemt et selskab og det den bedste nyhed i dette vores 20 jubilæums år

– samtidig er vi også nomineret for bedste vinkort samt årets frokost restaurant i dk – jeg kunne ikke ha ønsket mig mere og er meget stolt og taknemmelig .jeg takker mit dygtige personale for deres store del af æren.”

I juni måned (ultimo) nominerer Spiseguiden de 6 restauranter, der skal præsentere deres individuelle niveau ved nomineringsmiddage i perioden medio august – medio september.

Her er de prenominerede;

Mortens kro, Aalborg
Fru Larsen, Langå Mejeriet
Mårslet Koch, Aarhus C
Ti Trin Ned, Fredericia ,
Bind, Kruså
Tree – Top, Vejle
Falsled kro, Millinge
Lieffroy Nyborg
The restaurant by Kroun, Skodsborg
Babette, Vordingborg
Frederiksminde, Præstø
Dragsholm ”Slotskælderen”, Hørve
Aoc, København K
Kiin-Kiin, København N
Marchal. København K
Mielcke&Hurtigkarl, Frederiksberg C
Spontan/Brus, København N

Du kan også læse her om Michael Miv fra Restaurant Tabu, der er med i opløbet om Årets kokkeprofil – Nomineret til toppriser i Danmark: Tabu-profiler i fint Michelin-selskab

Kuhns datter hitter med podcast: Aalborg-piger driller de dyre drenge på hitlisten

Endelig efter 20 år: Mortens Kro nomineret til Årets Restaurant i Danmark

Del artikel

Andre læser også