Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endelig: Denne dato åbner ny pantstation i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto / Foto: Dansk Retursystem
Arkivfoto / Foto: Dansk Retursystem

Mange aalborgensere har garagen fyldt med pant i disse dage.

Det skyldes, at den tidligere pantstation er lukket – for at gøre plads til en helt ny variant i City Syd.

Nu er der nyt om åbningen. Den nye pantstation åbner onsdag den 15. marts klokken 10.00 på Nibevej 18 i City Syd.

Det skriver Nordjyske.

Dansk Retursystem byder på varm kaffe, te og chokolade hele dagen. Åbningstiden bliver fremover fra klokken 10-18 alle dage. De anbefaler, at man downloader appen ’Pant’ hjemmefra, så man er klar til at pante. 

Slut med pantsække

Et centralt kritikpunkt af den gamle pantstation har været, at man skulle bruge særlige pantsække for at kunne aflevere sin pant.

Det slipper man for med det nye system.

“Du behøver ikke pantsække længere. I stedet hælder du al panten ned i en sluse. Her tælles panten op på stedet, og dåserne komprimeres med det samme. Det betyder, at der bliver mere plads til pant, og at folk får deres penge hurtigere.

Rent CO2-mæssigt er der også en fordel ved at komprimere på stedet, da vi ikke skal køre rundt med hele emballager, og derfor kommer til at køre meget mindre,” har Mette Klint, der der er kommunikationskonsulent for Dansk Retursystem, tidligere fortalt MigogAalborg.

Den nye pantstation får tre til fire gange så stor kapacitet som den gamle. Det betyder op mod 100.000 dåser og flasker om dagen.

Hvad: Den nye pantstation åbner
Hvor: Nibevej 18
Hvornår: Åbner onsdag den 15. marts klokken 10.00 (Åbningstiden bliver fremover fra klokken 10-18 alle dage)

Del artikel