En uventet forhindring: Julemanden stoppet af terrorsikring i gågaden
Midt i Bispensgade er Aalborg Kommune nemlig i gang med at etablere pullerter som en del af terrorsikringen omkring Jomfru Ane Gade.
Læs også: Øger sikkerheden: Nu spærres Jomfru Ane Gade med pullerter Disse pullerter viste sig dog også at være en udfordring for Julemandens juletog.
På grund af afspærringerne omkring pullerterne kunne toget, med Julemanden og de forventningsfulde passagerer ombord, ikke komme videre.
Dette førte til, at toget holdt stille i længere tid kort over middag i dag.

Julemanden til undsætning
Passagererne ventede spændt på en løsning, men det var Julemanden selv, der til sidst måtte komme til undsætning.
Med hjælp fra folk i gågaden blev det hegn, der blokerede for toget, fjernet, så juletoget kunne fortsætte sin tur.
Hegnet er nu blevet genplaceret, og det er endnu uvist, om Julemanden skal ændre ruten, eller om der skal findes en anden løsning på afspærringsproblemet.