Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En unik nat på savannen: Sov med dyrene i Aalborg Zoo

Af Stine Kjølby Christensen

Overnatning på savannen har altid været ét af Aalborg Zoo’s helt store trækplastre.

Grundet Corona har det været minimalt med den slags events, men nu er tiden endelig kommet.

Fredag den 20. august og lørdag den 21. august er det nemlig igen muligt at opleve nattestemningen i Zoo, når dyrene går til ro og løven brøler godnat.

Der mulighed for at købe mad i Spisestedet Skovbakken eller grille medbragt mad på Zoos griller. Skovbakken er åben indtil 21.00.

Du medbringer selv telt og sovepose til overnatningen, men derudover sørger Zoo for tændte bål på bålpladsen, og i løbet af aftenen er der forskellige aktiviteter i haven, inden der bliver læst godnathistorie og gået til ro i teltene.

Morgenmad i Skovbakken

Af hensyn til sikkerheden skal følgende krav opfyldes:

  • der må max være fire personer i hvert telt
  • dit telt må max være 150 cm højt
  • du må ikke medbringe egen grill eller gasblus

Næste morgen forlades savannen senest kl. 8 og overlades igen til girafferne og de øvrige savannedyr.

Du kan købe morgenmad i Skovbakken – det koster kr. 75,- for voksne og kr. 50,- for børn (3-11 år).

Morgenmaden bestilles og betales i webshoppen ved tilmelding. Du er selvfølgelig også velkommen til at medbringe din egen morgenmad.

Læs mere og køb din billet her

Del artikel

Andre læser også