Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En tidlig julegave: Her kan du parkere gratis hele sommerferien

Af Stine Kjølby Christensen

Mange af os er nu gået på sommerferie, og måske sidder du og drømmer om en tur ind til midtbyen, for at opleve de mange ting, som Aalborg har at byde på.

Herefter opstår der en ny situation: Parkering. For gider man nu det stress og jag med at finde en parkeringsplads i centrum – der også er til at betale?

Nu er der heldigvis godt nyt.

Netop på grund af sommerferien tilbyder Aalborg Handelsskole nemlig, at man kan parkere gratis på skolens parkeringspladser – hele sommeren!

Det gælder på alle skolens afdelinger i ugerne 27, 28, 29 og 30.

Du finder de gratis parkeringspladser på følgende adresser:

  • Strandvejen 25 (60 pladser)
  • Saxogade 10 (50 pladser)
  • Turøgade 1 (55 pladser)
  • Langagervej 16 (100 pladser)
Fra mandag d. 1. august vil der atter være P-kontrol på alle skolens parkeringspladser.