Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En historisk dag: Nu er den første aalborgenser vaccineret

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

Stemningen var høj på Birkebo Plejecenter i Aalborg, da man i morges blev de første i Nordjylland til at modtage et vaccine-stik mod COVID-19.

Det blev aalborgensiske Chresten Baisgaard, der lagde skulder til det første stik – hvilket han tog med et smil.

Også Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen var til stede, og skrev efterfølgende på sine sociale medier:

“Glæder mig i det hele taget til, at vi kan komme så bredt ud med vaccinen som muligt, så vi kan begynde at leve et mere normalt liv, kan være sammen med mange mennesker uden at skulle være bekymret og slippe kreativiteten løs.

Det har virkeligt været en hård tid vi har været igennem, men i dag har vi på plejecenter Birkebo taget det første skridt mod et mere normalt liv, hvor det at være sammen med andre er noget man ser frem til med glæde.”

Flere vacciner på vej

De første vaccinationer blev givet på plejehjem fordelt ud i hele landet: Plehjemmet Kærbo i Ishøj, Blomstergården i Slagelse, Birkebo i Aalborg, Ankersgade i Aarhus og Ældrecenter Øst i Odense.

Henover dagen vil der blive vaccineret på en række andre plejehjem og der vil blive givet vacciner til personale på udvalgte afdelinger på sygehuse over hele landet.

”I dag passerer vi en vigtig milepæl i COVID-19-epidemien. Det er utroligt glædeligt, at vi i dag både kan vaccinere de første af vore mest udsatte, og noget af det frontpersonale, der passer på dem.

Desværre var det kun en lille sending vi fik at starte med, men vi regner med at modtage flere leverancer allerede før nytår, så vi kan udvide til flere i målgrupperne” siger Søren Brostrøm, og fortsætter:

”Det er en historisk dag. Da epidemien ramte Danmark tilbage i februar, regnede jeg ikke med, at vi i dag, blot ti måneder senere, ville være i gang med at vaccinere de første mod COVID-19.

De seneste uger har vi arbejdet hårdt på tværs af sundhedsmyndigheder, regioner, kommuner og praktiserende læger for at få udrullet vaccinerne i dag. Det er en imponerende indsats. Tak til alle,” siger direktør Søren Brostrøm.

I første omgang er der ikke nok vacciner til alle. Derfor er vaccinationen i starten prioriteret til de grupper, der har størst risiko for et alvorligt forløb bl.a. de ældste, beboere på plejehjem og ældre med risikofaktorer.

Personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen, som har tæt kontakt til de mest sårbare og varetager kritiske funktioner, vil også blive prioriteret først.

Del artikel

Andre læser også