Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En sofistikeret kombination: Kom til jazzaften på SushiManiaXO

Af Stine Kjølby Christensen

Sushi og jazz. Måske ikke lige to ting, der umiddelbart hænger sammen.

Og så alligevel.

Sushi er en sofistikeret og delikat spise, og de samme ord kendetegner musikarten jazz.

Derfor inviterer SushiMania XO til Jazzaften På SushiMania XO lørdag d. 29 september, hvor en af byens førende jazzmusikere, Kenneth Dahl Knudsen spiller blide jazztoner fra kl. 21 og frem til midnat.

“Vi er sikre på, at kombinationen af de lækre toner og den delikate mad, kan skabe en helt fantastisk og autentisk stemning, som gør både spise- og lytteoplevelsen helt unik,” fortæller Mai Moeslund, manager for SushiMania.

Inden musikken starter kl. 21 kan man, som altid, bestille bord til en overdådig omgang sushi med tilhørende cocktails.

Når maverne er fyldte og promillerne er i top kan man i stedet læne sig tilbage og nyde en helt unik imtimkoncert.

“Vi har jo stor succes med vores sushidag i børnenes tegn – denne aften bliver de voksnes,” fortæller Mai.

En sofistikeret kombination: Kom til jazzaften på SushiManiaXO

En af byens førende jazzmusikere

Kenneth Dahl Knudsen vil præsentere musik, der udspringer af jazzen, men også har farver fra alle verdenshjørner.

Gennem de sidste 7 år har Kenneth turneret rundt på kloden, og har ladet sig inspirere af Gnawa musikere i Marokko, japansk folkemusik, de danske viser, sydamerikanske rytmer og meget, meget mere.

Fælles for aftenens repetoire er den legende tilgang til musik.

“Jeg synes, at musik opstår i nuet, lige meget om det er Mozart eller Metallica. Det handler om at få noget frem som ikke findes i noderne, om det så er tårer eller latter må være op til musikernes interaktion og samspil,” siger Kenneth.

Udover Kenneth spiller denne aften også Casper Hejlesen på guitar og Matias Fischer på trommer.

Trioen vil udfordre jazztraditionen med nyfortolkninger af velkendte standards, men også jazzificere nymoderne musik.

Du kan tilmelde dig og læse mere om SushiManiaXO’s jazzaften her.

Del artikel

Andre læser også