Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En sanseeksplosion: Helt særlig udstilling kan opleves på Kunsten

alex-da-corte-kunsten-159-1024x614
Foto: Simone Kjølby Christensen

Der er netop åbnet en ganske særlig kunstudstilling på Kunsten Museum Of Modern Art i Aalborg.

En udstilling, som du absolut ikke vil gå glip af. 

Kunstneren Alex Da Corte har netop åbnet en sanselig, og ikke mindst surrealistisk udstilling, der går under navnet “Mr. Dream”.

Her kan du gå på opdagelse i et uvirkeligt univers af værker, lånt fra Louisiana Museums samling. 

Satirisk samtidskritik

Udstillingen er placeret i museets mørke, atmosfæriske underetage og byder på en unik kombination af skarp samtidskritik, poetisk absurdisme og intens iscenesættelse.

“En specialdesignet sanseeksplosion”, fortæller Kunsten på deres hjemmeside. 

En sanseeksplosion: Helt særlig udstilling kan opleves på Kunsten
Foto: Simone Kjølby Christensen

Om Alex Da Corte 

Alex Da Corte er en venezuelansk-amerikansk kunstner, kendt for sine visuelt fængende og konceptuelt rige værker, der ofte bruger pop-kulturelle referencer i altomsluttende, farverige installationer.

Blandt hans seneste udstillinger er Fresh Hell på 21st Century Museum of Contemporary Art i Japan (2023) og den retrospektive Mr. Remember på Louisiana Museum of Modern Art i Danmark (2022-23). 

En sanseeksplosion: Helt særlig udstilling kan opleves på Kunsten
Foto: Simone Kjølby Christensen

Andre højdepunkter inkluderer deltagelse i Whitney-biennalen (2022), Roof Garden Commission på Metropolitan Museum of Art i New York (2021), og Biennale di Venezia (2019). 

Han har også haft soloudstillinger på prominente museer som Kölnischer Kunstverein, Secession i Wien, og MASS MoCA.

Kunsten udstiller i alt 5 installationsværker fra Lousianas samling, skabt mellem 2010-2019.

En sanseeksplosion: Helt særlig udstilling kan opleves på Kunsten
Foto: Simone Kjølby Christensen

Kom til Grand Opening Lounge med gratis entré: Alex Da Corte & Elina Brotherus

En aften med artist talks, legesyg dans og Pink Panther-drinks.

Den 9. oktober kl. 17-21 fejrer Kunsten to exceptionelle udstillinger og den legende ånd, de to unikke kunstnere deler.

Alex Da Corte inviterer os ind i surrealistiske, farverige drømmelandskaber, hvor popikoner møder det absurde, mens Elina Brotherus indtager Aaltos arkitektur med eftertænksomme og finurlige optrædener, der får os til at spørge ”Hvad nu hvis?” og ”Hvorfor ikke?” 

Nyd en Pink Panther-drink fra baren, og kom i stemning til en aften fuld af fantasi og forunderlighed, mens Kunstens chefkurator fortæller dig om udstillingerne – de første 100 gæster får deres drink gratis.

Mød også begge kunstnere personligt og fordyb dig i en artist talk (kræver billet), pop-up-dans eller en workshop.

Det bliver helt sikkert en aften fuld af farver, finurlighed og forundring.

En hyldest til Jørgen Leth

Faktisk er flere af værkerne inspireret af Jørgen Leths filmkunst.

Blandt andet værket “True Life”, hvor Da Corte imiterer rapperen Eminem. Dette værk er skabt med afsæt i Jørgen Leths ikoniske videoværk “Andy Warhol Eating a Hamburger.”

Udstillingen kan opleves den 25. september 2025 – 22. februar 2026.

Læs alt om udstillingen lige her.

En sanseeksplosion: Helt særlig udstilling kan opleves på Kunsten
Foto: Simone Kjølby Christensen

Skal du alligevel et smut forbi Kunsten og se den smukke udstilling, så er der også rigtig god grund til at starte eller afslutte besøget med et visit i deres smukke brasserie. 

Her er menukortet inspireret af sæsonens bedste råvarer, tilberedt og serveret af de bedste i branchen.

På menuen finder du alt fra weekendbrunch og morgenmadsretter til frokost og endda små “kunstværker”. 

En sanseeksplosion: Helt særlig udstilling kan opleves på Kunsten
Foto: Simone Kjølby Christensen

I kan se Kunsten Brasseries menukort her. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.