Se usædvanlig video: En odder er løs i Nørresundby
Onsdag aften fik en beboer i Nørresundby en usædvanlig oplevelse i midtbyen.
En vild odder gik rundt på gaden.
Vi har talt med Ivar Høst, der er vildtkonsulent ved Naturstyrelsen, og han bekræfter torsdag morgen, at der er tale om en odder.
“Det er umiddelbart en stor unge. Den virker nysgerrig og ikke nødlidende,” siger Ivar Høst.
I følge ham, er oddere ikke længere et usædvanligt syn i nærheden af Limfjorden og tilstødende vandløb, men at den ligefrem går rundt ved Restaurant Lille Nyhavn er lidt usædvanligt, mener han.
“Den kan godt være faret lidt vild, når den befinder sig så tæt på mennesker inde ved byen, men jeg har fuld tiltro til, at den kan finde hjem igen,” siger han.
Han glæder sig over fundet.
Tilbage i 60’er og 70’erne var odderne nemlig udryddelsestruet, så i 80’erne begyndte man at indføre forskellige tiltag for at redde arten. Man satte såkaldte stoprister i roser ude i vandet, og lavede tiltag omkring veje, så færre blev kørt ned.
Ivar Høst blev ansat ved Naturstyrrelsen i 1994, og dengang var odderen stadig et sjældent dyr, fortæller han.
Men i dag er der heldigvis mange, og arten er blevet vidt udbredt.
Pas på
Til sidst opfordrer han til, at man ikke går for tæt på den, hvis man ser én.
“Odderen er et rovdyr – det skal man ikke tage fejl af. Den har et godt tandsæt,” siger han.
Du kan se vidnerne her:
Læs også: Fantastisk nyhed: Dagligvarekæde sænker prisen på yderligere 50 varer