Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En kæmpe succes: Jul i Zoo kan give rekordår for Aalborg Zoo

Af Stine Kjølby Christensen

I knap to uger har Jul i Zoo været i gang på toppen af Aalborg.

Hundredetusindvis af lys blev tændt i anledning af åbningen d. 15. november, og tusindvis af nordjyder kiggede ligeledes forbi i åbningsweekenden.

Siden er succesen ikke blevet mindre, og i sidste uge kunne Aalborg Zoo afsløre, at de nærmer sig et decideret rekordår.

Besøgstallet nærmer sig nemlig det bedste nogensinde.

Rekordår for Aalborg Zoo

Hele 11.000 mennesker har nået at besøge julehaven – og det på trods af, at Jul i Zoo indtil i dag kun har kunnet besøges i weekenderne mellem 16 og 21.

Fra d. 1. december er der nu åbent hver dag i samme tidsrum.

“Selvom vi selv er meget glade og stolte over vores nye tiltag, så er tilbagemeldingerne fra vores gæster alligevel helt overvældende for os,” fortæller Søren Sørensen fra Aalborg Zoo.

En kæmpe succes: Jul i Zoo kan give rekordår for Aalborg Zoo

Det vælter ind med beskeder og anmeldelser på de sociale medier, hvor mængden af positive kommentarer, likes og opslag fra gæster har været som en tidlig julegave for Zoo-teamet.

Er det alligevel gået din næse forbi, hvad Jul i Zoo byder på, så kommer her en kort beskrivelse – vi anbefaler naturligvis, at man selv pakker vanterne og kigger forbi haven.

Det er i år lykkes Aalborg Zoo at skabe en magisk lysvandringsrute, der fører gæsterne på en stemningsfuld tur rundt i haven.

Vandringen tager udgangspunkt i Zoo’s faste beboere, og hvordan dyrene hver især tilpasser sig vinteren, afhængigt af, hvor de kommer fra i verden.

En kæmpe succes: Jul i Zoo kan give rekordår for Aalborg Zoo

Ægte julemagi

Allerede ved indgangen venter der dig et spektakulært syn, når Bjørnemanden byder velkommen med rød nissehue og omgivet af en stort, rødt hjerte.

Herefter fortsætter turen ind i en oplyst passage, hvor gæsterne blandt andet kan skrive små julehilsner til dem, man har kær.

Et gigantisk kastanjetræ, der i anledning af julen er viklet ind i tre kilometer lys, møder dig for enden, og her er der også mulighed for at få taget billeder i et overvældende islandskab med træet optrædende i baggrunden.

Det lyder jo næsten magisk, tænker du. Og er det også.

Resten af ruten byder blandt andet på et besøg hos selveste Julemanden, prøve en tur i hans kane, mæske sig i lune æbleskiver og gløgg i det nye orangeri, blive klogere på klodens mange juletraditioner og selvfølgelig bare nyde stemningen af vaskeægte jul, hvor end du går.

En kæmpe succes: Jul i Zoo kan give rekordår for Aalborg Zoo

En kæmpe succes: Jul i Zoo kan give rekordår for Aalborg Zoo

Udover at se på lysvandringen er juletiden også spækket med et tæt program, og du kan eksempelvis kaste dig ud i alt fra skabelsen af afrikansk gadekunst, lave julehjerter, besøge Julemanden, se Lucia-optog eller høre et grønlandsk kor underholde på Zoofariscenen.

Dyrene er med til juleriet

Vi må selvfølgelig heller ikke glemme, at Aalborg Zoo først og fremmest er … en zoologisk have.

Hundredevis af dyrearter bor og lever i haven, og der bliver naturligvis taget hensyn til deres ve og vel. Derfor holder Zoo åbent som normalt i dagstimerne – dvs. uden de tændte lys.

Dyrene har dog også haft en vigtig rolle i tilblivelsen af  Jul i Zoo – eksempelvis har elefanterne hjulpet med at lave julepynt. 

En kæmpe succes: Jul i Zoo kan give rekordår for Aalborg Zoo En kæmpe succes: Jul i Zoo kan give rekordår for Aalborg Zoo

Klokken 15 og en time frem lukkes haven for gæsterne, hvor dyrepasserne får tid til at lægge dyrene til ro for natten. Herefter åbnes haven igen kl. 16 – med fuld ild på lanternerne frem til kl. 21.

De fleste af dyrene kan dog stadig besøges og opleves i mørket, hvis man også vil ønske dem en glædelig jul.

Du kan læse mere om Jul i Zoo og finde al info lige her

Del artikel

Andre læser også