Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En kæmpe fest: Gilli og Ude Af Kontrol åbner Skovrock 2023

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Hvis du mener, at en solrig lørdag i juni allerbedst fejres med en fest uden lige, så er der al mulig god grund til at lægge vejen forbi Skovdalen i aften.

For ingen ringere end Gilli og Ude Af Kontrol sparker nemlig Skovrock 2023 i gang – og vi tør godt love, at det bliver et brag af en fest.

“Vi glæder os helt vildt til at komme i gang med Skovrock igen i år. Vi synes selv, at vi har sammensat et virkelig godt program,” fortæller Jørgen Nissen fra Skråen.

Billetsalget tyder hvert fald på, at Jørgen Nissen og co har ramt plet. Fem ud af de i alt otte Skovrock-koncerter er allerede udsolgt, og billetsalget brager og derudad på de resterende koncerter.

“Vi har allerede solgt mange billetter til i aften (GIlli og Ude Af Kontrol red.), men vi har plads til lidt flere,” fortæller Jørgen.

Skovrock 2023

17. juni: Gilli + Ude af Kontrol

23. juni: Thomas Helmig (UDSOLGT)

24. juni: DAD + Dizzy Mizz Lizzy (UDSOLGT)

5. august: Lars Lilholt Band

11. august: Jung + Drew Sycamore

12. august: Queen Machine (UDSOLGT)

19. august: Jonah Blacksmith + Rasmus Walther (UDSOLGT)

2. september: Rasmus Seebach (UDSOLGT)

En kæmpe fest i vente

Gilli aka Kian Rosenberg Larsson er én af sin generations største sangskrivere, og han har i højeste grad været med til at definere en helt ny lyd med sine melankolske melodier og stærke omkvæd.

Med en genkendelig vokal, eminent evne til at blande sprog, kulturer og ikke mindst tale til og for gaden, har han slået sit navn fast med syvtommersøm siden den kommercielle debut i 2011.

En kæmpe fest: Gilli og Ude Af Kontrol åbner Skovrock 2023

Gilli er en multicertificeret og prisvindende artist, som bla. er hædret med ikke mindre end 3 DMA’er i 2017. Gilli står bag en række nyklassikere som ‘C’est La Vie’, ‘Langsom’, ‘Rica’, ‘Tidligt Op’ og ‘Helwa’.

Siden han nærmest i bogstaveligeste forstand væltede Karolinelund for to år siden, har han stået øverst på ønskelisten til Skovdalen.

Nogle der heller ikke har holdt sig tilbage når det gælder om at skabe en fest er Ude Af Kontrol.

Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og opnået mere end 260.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet.

På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største artister herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.

Det bliver stort, og det bliver vildt i aften …

BIlletinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også