Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En himmelsk opgradering: Aalborg-bager lancerer Brownie Croissant

Af Stine Kjølby Christensen

Okay: Hvem kan ikke lide croissant? Vi spørger bare.

Den smørbagte dej, med oprindelse i det franske, vinder hver dag hjerter i hele verden. Også her i Aalborg, hvor langt de fleste bagere og caféer har den sprøde dronning på menukortet.

Men hvad hvis vi nu fortæller dig, at du nu har mulighed for at opgradere oplevelsen på bedste cake on cake manér?

Othellobageriet i Christiansgade har fra i går udvidet deres i forvejen populære croissant-familie med en lillebror, der i den grad har formået at kombinere alt det bedste fra kageuniverset.

Den nye variant er nemlig med bløde stykker af deres egen brownie.

“Mange af jer kender vores sprøde croissant, som naturligvis er bagt med smør og surdej. Nu er den kommet i en ny og spændende udgave,” skriver Othellobageriet på Facebook.

Stor og billig

Den nye croissant blev som sagt lanceret i går, og allerede i dag var vi forbi for at hilse på vidunderet.

Othellobageriets surdejsbagte croissant har alle dage været en vinder, og vi kan hermed konkludere, at brownie ikke ligefrem gør den værre.

Vores håndmodel, der er afbilledet her, er indehaver af en ret så stor håndflade – og derfor er størrelsesforholdene på ingen måde retfærdige.

Croissanten var nemlig virkelig enorm, og til en stykpris på kun 12 kr. får du i den grad noget for pengene – nu også inklusive brownie.

Hvad: Brownie Croissant
Hvor: Othellobageren, Christiangade
Hvornår: Så længe lager haves

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.