Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Festlig sommertradition: Danske stjerner er klar til Skovrock 2022

Af Emil Kjær Jørgensen

Man kan næsten ikke sige “sommer” i Aalborg uden automatisk at tænke på traditionsrige Skovrock, hvor store danske navne skaber en fest i de unikke rammer i Skovdalen.

Det helt særlige ved Skovrock er den helt særlige stemning under trækronerne, hvor musik, fællessang, kolde fadøl og skøn sommerstemning går hånd i hånd.

Derudover er prisen også altid dejlig nordjysk, for alle koncerter koster 275 kr. pr. billet.

Har du mistet overblikket over, hvem der spiller i år, så har vi heldigvis overblikket klar til dig:

18. juni: Gnags

Det er nu, hvis man skal nå at opleve et af Danmarks mest sejlivede og bedste LIVE-bands i fri dressur. GNAGS sadler op til sommerens festivaller.

Tournéen 2022 bliver en kavalkade af den lange karrieres største hits og introduktion af nye numre, der er blevet skabt under nedlukningen.

Et nyt GNAGS-album er under opsejling, så publikum vil både blive glædet med det velkendte og få deres nysgerrighed udfordret.

13. august: Lars Lilholt Band

Lars Lilholt Band er en institution på den danske live-scene. Siden 1983 har de hver sommer turneret ..og igen i 2022 vil Lars Lilholt Band tage rundt i Danmark.

Det otte mand store orkester, der altid er en solid og meget velspillende maskine, vil igen være medvirkende til at Lilholts stærke repertoire, kommer ”ud over kanten” og skabe en fest af de store.

Der var rekordmange publikummer til koncerten i Skovdalen sidste da Lars Lilholt Band spillede. En fantastisk bedrift der helt sikket skyldes at Lars Lilholt Band altid leverer en enestående og medrivende koncert, men også at Lars Lilholt Band aldrig er stivnet i ”sådan plejer vi at gøre”.

Hver eneste af de mange tusinde koncerter har været forskellige. Både kapelmesteren og bandet har formået at holde sig på toppen. Det er netop derfor at de år efter år kan trække stort publikum, og med over 2,5 millioner solgte albums gennem tiden, vidner også bandets popularitet.

20. august: Jonah Blacksmith / Tina Dickow

Efter to forrygende udsolgte koncerter i Skråens Royal Stage er Jonah Blacksmith klar til at indtage Skovdalen.

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy, og består af Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Lasse Alstrup, og Thor Kortegaard.

De elsker at spille i Aalborg foran et altid dedikeret publikum. Deres seneste udspil “Brothers” udkom i 2020 og høstede stor ros og lage bare til det tårnhøje niveau Jonah Blacksmiths smukke sange har.

Inden Jonah Blacksmith går på scenen har vi fornøjelsen af Tina Dickow

Når Tina Dickow spiller Danmarks-turné i forår/sommer 2022 bliver det første gang publikum får chancen for at høre en stribe nye Dickow-sange live.

Danske sange, vel at mærke. Hun har lige udgivet sit første dansk-sprogede album.

26. august: Queen Machine

Utrolig populære Queen Machine er klar til at indtage Skovdalen i 2022.

De har solgt ud utallige gange på Skråens Royal Stage og der var også udsolgt til den planlagte koncert i 2020.

Helt i Queens ånd leverer Queen Machine et show med masser af sjæl og ikke mindst et utal af udødelige hits. We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love… Listen af hits er lang, og man finder ikke en større Queen-oplevelse i Europa end Queen Machine, der både musikalsk og visuelt leverer varen.

Væbnet med masser af spillelyst og en dedikation til konstant forbedring spiller Queen Machine udsolgte koncerter over hele landet. Deres kærlighed og respekt for Queens musik skinner igennem, når de går på scenen med den storsyngende Bjarke Baisner i front, som uden sammenligning er Danmarks bedste, ja måske hele Nordeuropas bedste bud på Freddie Mercury.

Du kan finde billetinfo om Skovrock lige her.

Del artikel

Andre læser også