Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En helt særlig rundvisning: Nu kan du besøge ”mini REGAN Vest” i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Det er næsten en underdrivelse at kalde koldskrigsmuseet REGAN Vest en succes.

I går, tirsdag d. 19. marts, satte man nye billetter i salg, og det resulterede i intet mindre end 7734 solgte billetter på 10 timer …

Er du en af dem, som ikke har fået billet til koldkrigsbunkeren i Rold Skov, eller kan du bare ikke få nok af kold krig?

Så har vi gode nyheder.

For nu har du snart en helt unik mulighed for at besøge Aalborgs “mini REGAN Vest”.

Nordjyske Museer har netop åbnet billetsalget til rundvisninger i koldkrigsbunkeren Aalborg Kommandocentral Syd på Kornblomstvej 22.

Fra 6. april og på andre udvalgte datoer i løbet af forår, sommer og efterår, er der mulighed for at gå under jorden – og få en helt særlig oplevelse.

En helt særlig rundvisning: Nu kan du besøge ”mini REGAN Vest” i Aalborg

Noget helt særligt

For hvilke forberedelser havde man gjort sig i Aalborg, hvis den kolde krig gik fra kold til varm?

Det kan du blive meget klogere på, når Nordjyske Museer inviterer indenfor i Aalborg Civilforsvars nedlagte Kommandocentral Syd, der var indrettet i en 300 kvadratmeter stor tysk militærbunker fra 1944.

Under den kolde krig (1945-1991) udførte myndighederne i Danmark et stort planlægningsarbejde med henblik på at kunne sikre befolkningens overlevelse og opretholde samfundets funktioner i det tilfælde, at krigen kom.

Der blev i den forbindelse blandt andet bygget store og små beskyttelsesrum til borgerne og opført cirka 100 kommandocentraler i Danmark, hvorfra man kunne koordinere den lokale indsats med at redde liv og begrænse skader.

En helt særlig rundvisning: Nu kan du besøge ”mini REGAN Vest” i Aalborg

Skulle organisere indsatsen i Nordjylland

Nu får du en helt særlig mulighed for at besøge et af de mest væsentlige koldkrigssteder i Aalborg, nemlig Aalborgs Kommunale Kommandocentral, hvorfra man i tilfælde af krig, blandt andet skulle organisere brand- og redningsindsatsen i Aalborg.

Selvom bunkeren nu er nedlagt og taget ud af drift, så står den i dag stadigvæk delvist indrettet, med landkort, telefonbåse og stakkevis af fortrykte dosislister, der alt sammen vidner om den nøje katastrofeplanlægning, som myndighederne havde iværksat.

Rundvisningen tager udgangspunkt i den planlægning, man fra såvel centralt som lokalt hold foretog under den kolde krig – en planlægning, der havde fokus ned i mindste detalje.

En helt særlig rundvisning: Nu kan du besøge ”mini REGAN Vest” i Aalborg

Lige fra udpegningen af nødbegravelsespladser til observationsposter på byens høje punkter og andre bygninger, der var udpeget til at tjene specifikke formål – fx som hjælpestationer for flygtninge.

Udover rundvisningen i den kommunale kommandocentral, går turen også 500 meter på den anden side af bakken til en anden bunker, hvor det regionale beredskab skulle styres fra.

En helt særlig rundvisning: Nu kan du besøge ”mini REGAN Vest” i Aalborg

Den bruges i dag af Aalborg Musikforening, men der er stadig spor efter dens oprindelige formål, hvis man kigger godt efter.

Rundvisningen tager cirka 1,5 time.

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også